Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGNET OM DAN
229
Olaf, og formedelst sin Beskedenhet kaldtes mansuetus (d. e. den sagtmodige); men
at man intet forresten veed om hans Bedrifter; Sønnen Dan derimod var desto
overmodigere; han overvandt ydre Fiender i mange Slag og udvidede sit Rige,
men skjemmede den Ære, han havde indlagt sig, ved sit utaalelige Overmod,
ligesom han ogsaa deri vanslægtede fra sin Fader, at han bortødslede det af hans
Fader og af ham selv i hans heldige Krige samlede Gods. Den tredie Dan, i enkelte
Kongerækker kaldt «den Dagfulde», Søn af Frode frøkne (vegetus), truedes i sit
12te Aar av Saxerne med Krig eller Skatskyldighed, men samlede modig den
danske Ungdom om sig, bragte en saa stor Mængde Skibe sammen i Elben, at man
kunde gaa derover som paa en Bro, og tvang nu den saxiske Konge til at betale
Danmark Skat1.
I Saxos Dan II den overmodige og Faderen Olaf den sagtmodige gjenkjende
vi med Lethed det først meddeelte Slægtregisters Dan mikillåti og Olaf litillåti.
Det er tillige let at see, at Saxo ikke veed mere om denne Olaf, end hans Navn,
eller at han kjender Olaf og Dan kun fra hiint eller fra et lignende Slægtregister.
Thi den Paastand, at Olaf skulde være den samme som Uffe, Vermunds Søn,
er aabenbart kun at tilskrive Saxos egne vilkaarlige Kombinationer. Han
meddeler udførligt det ældgamle sønderjydske eller angliske Sagn om Vermund, Viglets
(Wihtlägs) Søn og dennes Søn Uffe eller Offa2. Dette Sagn er afsluttet med Uffe,
1 Saxo, I. B. S. 21, 22, 4de B. S. 175, 177.
2 Sagnet om Vermund og Uffe, dennes Kamp med de tvende Saxere ved Ejderen, og Sverdet Skrep,
hvis Lyd den blinde Vermund kjendte, er nu bekjendt nok ved Oehlenschlägers smukke Ballade «Vermund
gammel var og graa» o. s. v. Men det tilhører umiskjendeligt Anglerne. I den angels. Krønike føres de
gamle Merke-Kongers Æt tilbage til Angeltheow, Søn af Offa. Søn af Wermund, Søn af Wihtläg, Søn af
Woden. Og man har endnu en fabelagtig i England opbevaret Fortælling om denne Offa, Wärmunds Søn,
der i sine Hovedtræk stemmer med Saxos; Offa er ogsaa her stum til sit 30te Aar, men faar Mælet af Harme,
da Rigan. en uberettiget Tronprætendent, vil benytte sig ac Kongens Alderdom; han bestemmer dem
Valplads ved en Flod, erhverver der Sejren ved sin Tapperhed, dræber Rigans to Sønner og fælder
siden-efter ham selv Begivenheden henføres i dette Sagn endog til England, hvor Warwick skulde have faaet
Navn efter Wärmund, og Floden efter Rigan (nemlig Riganesburn). M. Paris, ed. Watts, vita Offæ Imi.
p. 961—969). Denne Henførelse til England er vel naturligviis fejlagtig — endog Warwicks ældre Navn
Wæringawfc viser dette — ; men man seer dog heraf, at Sagnet levede i England. Ogsaa i det angelsaxiske
Widsidh-Kvad sigtes dertil: «Offa», heder det, «herskede over Anglerne; han tilkæmpede sig først af alle,
endnu som Yngling, det største Kongevælde; ingen øvede i hans Alder med eet Sverd større Jarlskab
(Kampdaad); han sikkrede nemlig ved Fifeldor (o: Øgisdyr, Ejderen) Grændsen mod Myrgingerne
(Maur-ungerne); og siden den Tid forblev Grændsen mellem Angler og Swæfer (Nord-Svever, Myrginger) som Offas
Sejer bestemte det (v. 69—88). Offa var, synes det, Anglernes Nationalhelt, og mange flere Bedrifter
tillagdes ham vistnok end den i hiint Sagn opbevarede». I Beowulf-Kvadet heder det om ham (3910—3915):
«Offa var berømt baade ved Gavmildhed og Krigsbedrifter; en geirdygtig Mand, vidt og bredt anseet; med
Viisdom styrede han sit Odel». — Hos Saxo gjenkjender man ej alene i Viglet, Vermund og Uffe det angels.
Slægtregisters Wihtläg, Wärmund og Offa, men i de øvrige af ham om Vermund meddeelte Sagn nævnes
Frovin og Sønnen Vig, hvis Navne ligeledes tilhøre de angelsaxiske Ættetavler, thi de vestsaxiske
Kongers eller de saakaldte Gewissers Æt føres op til Gewis, Søn af Wig, Søn af Freåwine, Sønnesøns Søn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
