Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 HARALD HILDETAND OG SIGURD RING
fra Vermeland gjorde et Tog ind til Soløer, overrumplede og dræbte Kong Sølve,
og gave Halfdan Kongenavn. Han underlagde sig siden Soløer og erobrede
Raumarike1. Han egtede Aasa, en Datter af den mægtige Kong Eystein Ildraade paa
Hedemarken, erhvervede meget af Hedemarken, Thoten og Hadeland, ja endog
meget af Vestfold. Hans Broder Ingjald, heder det, havde imidlertid været Konge
i Vermeland, men døde før Halfdan, der nu ogsaa underkastede sig Vermeland
og lod det bestyre ved Jarler2. Halfdans ældste Søn, Eystein, egtede Hild, en
Datter af Erik Agnarssøn, som paa den Tid var Konge paa Vestfold, men hvis
Fader Agnar var en Kongesøn fra Vendil (Vendsyssel)3. Erik døde uden Sønner
endnu i Halfdan Hvitbeins Levetid, og denne tilligemed hans Søn og Eriks
Svigersøn underkastede sig nu hele Vestfold. Paa denne Tid, heder det, begyndtes der
med Blot (med andre Ord, oprettedes et Tempel og en Helligdom), i Skiringssal
paa Vestfold. Hertil søgte Folk fra hele Viken, og Stedet blev siden ogsaa en meget
søgt Handelsplads4. Halfdan døde i en høj Alder paa Thoten, men hans Lig blev
dog flyttet til den nye Helligdom i Skiringssal, og højlagt paa et Sted, kaldet
S kær eid5. Det er al Rimelighed for, at denne Helligdom er bleven grundlagt af
Halfdan og Eystein, med hvilke en ny Æt af Vestfoldingekonger begyndte, og at
det var den uppsalske Frey-Kultus, de her som Medlemmer af Ynglinge-Ætten
indstiftede.
Harald Hildetand var den mægtigste Konge i Norden paa sin Tid, og herskede,
som man af Beretningerne om ham kan see, over alle de dansk-gotiske, de gautiske
og de svenske Lande, ligesom det vel heller ikke kan betvivles, at de nys omtalte
Fylkeskonger i det østlige Norge egentlig kun vare Underkonger under ham.
Sagnet fortæller, at han var Odins udkaarne Yndling, at denne selv hadde lært
ham at stille sin Hær i den saakaldte Svinefylking, og at dette skal have gjort
ham uovervindelig i Striden. Han skal have naaet en høj Alder; Saxo fortæller
at han efterat have undertvunget alle hine Fylker og Landskaber, herskede 50
Aar i Ro og Fred; efter en norsk Beretning skal han være bleven over 150 Aar
gammel8. Hans Moder Aude havde med Kong Radbard i Gardarike Sønnen
Randver, der altsaa var Haralds Halvbroder. Randvers Søn var Sigurd Ring, der efter
at have tilbragt en Tid paa Krigstog kom til Harald, blev godt modtagen af ham,
1 Yngl. Saga Cap. 47, 48. — Fortællingen om Oplændinge-Kongerne i Hauksbogen (Fornald. S.
II-S. 103) veed intet om Offringen, men lader Olaf leve til sin Alderdom.
a Yngl. Saga Cap. 49, 50.
3 Yngl. Saga Cap. 51. Fort. om Oplændinge-Kongerne Cap. 2. (Fornald. S. II. S. 104). — Hvorvidt
forresten «Vindill» her betegner Vendsyssel og ikke snarere Vingulmark, er uvist. Se ovf. S. 80, Note 2.
4 Sögubrot Cap. 10, jvfr. Ottars og Wulfstans Rejseberetning.
6 Yngl. S. Cap. 49. Fortæll. om Opl. Kongerne lader Halfdan begraves paa Thoten, men dette strider
mod Thjodolfs Vers. 8 Saxo, 7de B. S. 267. Sögubrot Cap. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
