Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
BEVÆGELSENS AARSAGER
Konsekvens bruges om det i det 9de Aarhundrede oprettede russiske
Storfyrstendømme, af hvilket det nyere russiske Monarchi har udviklet sig. Denne
Benævnelse anvendes i vore Oldskrifter om Rusland ogsaa i tidligere Aarhundreder,
men, som man næsten med Sikkerhed kan paastaa, ej med Rette, og kun fordi
det paa den Tid, da Sagaerne nedskreves, var sædvanligt at kalde Rusland
Garöa-riki (Gaardernes Rige) eller i Göröum (i Gaardene); thi denne Benævnelse har,
hvad der strax nedenfor vil blive viist, sin Oprindelse fra de saakaldte Gaarde
(gorody) eller Befæstninger, der oprettedes i det 7de eller 8de Aarhundrede, førend
det egentlige russiske Rige stiftedes. Men i vore Oldskrifter findes endnu et saare
merkeligt Navn paa det nuværende Rusland eller en Deel deraf, et Navn, der
netop synes at tilhøre de ældre Tider, da Navnet «Gardarike» ikke kjendtes. Dette
Navn er Svithjod, der til Forskjel fra det skandinaviske Svithjod kaldtes «det
store» eller «det kolde». Dette Svithjod det store omtales fornemmeligt i de første
Kapitler af Ynglingasaga1, og flere have antaget at Benævnelsen er opkommen
i senere Tider som et uheldigt Forsøg paa at gjengi ve Middelalderens latinske
Forfatteres Scythia magna. Men dette Scythia magna kan ligesaavel være opstaaet
af et Forsøg paa at gjengive SvlJjjoö mikla, og da denne Benævnelse ej alene i
og for sig selv er intet mindre end urimelig, men dens Rimelighed endog bestyrkes
af andre Omstændigheder, kan man ikke vel bortvise den som falsk. Thi allerede
Tacitus’s Udsagn om Svearne, at de bo hiinsides Rugierne og Lemovierne, «i Oceanet
selv», og at deres Land deels grændser til Iishavet, deels til de af en Kvinde
beherskede Siters (altsaa Kvænernes) Land (se ovenfor S. 19), gjør det ej alene
tvivlsomt, om man skal tænke sig dem vestenfor eller østenfor Østersøen, men snarere
endog i højeste Maade rimeligt, at man skal tænke sig dem boende paa begge Sider,
paa Aalands-Øerne, paa Øsel og Dagø,—hvor der virkelig ogsaa findes Spor af
en ældre nordisk Befolkning2 — og paa Kysterne rundt om den finske Bugt. Der-
1 Yngl. S. Cap. 1: «nordenfor det sorte Hav strækker sig det store eller kolde Svithjod, der af Somme
angives ej at være mindre end det store Serkland (Asien), andre sammenligne det med Blaaland (Afrika);
dets nordlige Deel ligger ubygget formedelst Frost og Kulde. — I dette Svithjod ere mange Storhereder,
mange underlige Folk, mange Tungemaal. Cap. 5. Der gaar en stor Fjeldryg fra Nordøst til Sydvest; den
adskiller det store Svithjod fra andre Riger. «Det kolde Svithjod» nævnes i Æventyrsagaer (f. Ex. Sørle
Sterkes Sagn) saaledes at Navnet umiskjendeligt kan sees at have været i Folkemunde; det synes derfor
ej at være opstaaet ved en blot og bar Gisning. Naar Geografen af Ravenna omtaler «Gammelskythien,
der af Jornandes kaldes «Scandza» (se ovenf. S. 40) synes han at have haft SvfJjjöö for Øje.
2 Her ville vi ikke lægge saa megen Vegt paa de mange, bestemt nordiske Oldtidslevninger fra
Estland og Lifland, som Kruse har beskrevet og afbildet i sine Necrolivonica, da disse vistnok kunne
hidrøre fra senere Tider, paa hvilke disse Egne, uagtet deres tschudiske Befolkning, stode under russisk
Herredømme, og Høvdinger af nordisk Herkomst, f. Ex. Olaf Tryggvesøns Morbroder Sigurd, opholdt sig i
Landet. Men flere Stedsnavne ere nordiske; f. Ex. Dagø, Runø (i den liflandske Bugt), og disse Navne ere
ældgamle, «Domesnes» omtales saaledes (se Liljegrens Run-TTrkunder No. 944) allerede i en Runeindskrift
paa Vers, som neppe er yngre end det 9de Aarhundrede, og som altsaa ikke hidrører fra det svenske Herre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
