Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KHASARER. GARDARIKE
275
der oprettede Storfyrstendømmet, egentlig optraadte som Befriere fra det
kha-sariske Aag? Idetmindste fortæller Nestor udtrykkeligt hvorledes Væringefyrsterne
Askold og Dir befriede Kijev, og Oleg, Ruriks Efterfølger, Severier og Radimitscher
fra Khasarernes Herredømme1; og Prudentius af Troyes, der meddeler hiin
mærkelige Notits om det russiske Gesandtskab 839, kalder endog ligefrem deres Fyrste
Chacanus (o: Chagan, Khan, Khasarerfyrstens Titel), hvoraf det skulde synes,
enten at Russerne paa den Tid endnu ikke ganske havde vovet at optræde som
Khasarernes Fiender, eller at Byzantinerne af en Misforstaaelse ogsaa have antaget
at Russerne vare Tatarer, hvis Fyrste førte Titlen Khan2. En saare merkelig
Omstændighed er det, at Nestor henfører hiin Opførelse af de saakaldte Gaarde (gorody)
eller Befæstninger, af hvilke aabenbart Benævnelsen Gardarike er opstaaet, til
det Tidsrum, i hvilket Væringerne skulde være fordrevne. Thi for Khasarerne
ligesaa vel som for A varerne var det charakteristisk, at opføre ringformige
Befæstninger3.
Vi antage det følgelig for sandsynligt, at den Folkebevægelse i det østlige og
sydlige Norden, der havde Braavallaslaget og det dansk-gotiske Kongedømmes
Omstyrtelse til Følge, medens den tillige førte nye Sværme af Nordgermaner til
Svithjod og de gotiske Kulturlande, og aabnede en ny Tidsalder, Vikingetiden,
i hvilken de store nordiske Riger stiftedes, — at denne Folkebevægelse havde
sin Aarsag i de tidligere Bevægelser, som Khasarernes og maaskee ogsaa andre
tatariske Folkeslags Fremtrængen i Rusland i det 7de og 8de Aarhundrede
nødvendigviis maatte bevirke.
Med Fortællingen om Skjoldungekongedømmets Omstyrtning er, som vi
ovenfor have seet, Sagnet om Ynglinge-Ættens Forjagelse fra Svithjod og Fremtræden
i Norge sat i Forbindelse. Og hvad Beretningen om Ingjald Ildraade angaar,
da synes den ogsaa, den romantiske Udsmykning fraregnet, at være paalidelig,
eller idetmindste lige fra først af at have dannet en væsentlig og uadskillelig Episode
i den hele Ivar-Vidfadme-Sagnkreds. Anderledes forholder det sig dog med Olaf
Trætelgja og Ættens Forplanteise til Norge. At der har været Sagn om en Olaf
Trætelg ja, der skulde have opryddet Vermeland, kan vistnok ikke betvivles;
vi gjenkjende ham endog tydeligt i den Olaf, Underkonge i Vermeland, hvis Datter
Æsa efter Saxos Vidnesbyrd Aale frøkne befriede og egtede4; men desuagtet synes
Olaf selv at høre til de mythiske Figurers Tal. Hans Moder, heder det, var
Gaut-hild, Datter af Algaut, Søn af Kong Gautrek den gavmilde, Søn af Gaut, efter
1 Schlözers Nestor II. S. 211—213. III. S. 74, 75.
2 Kunik, die Berufung der schwedischen Rodsen II. S. 195—284.
8 Kunik, die Berufung der schwed. Rodsen, II. S. 264.
* Saxo, 8de Bog, S. 370. Her omtales, som det ovenfor (S. 245) er viist, Olaus Vermorum regulus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
