Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROGALANDSKE KONGER
277
oprindelig ikke har vidst mere om den saakaldte Ynglingestamme i Norge, end
at den, omtrent paa Braavallaslagets Tid, optraadte paa Vestfold og i de
nærmeste Dele af Oplandene, at man i Norge ikke kjendte noget Medlem deraf ældre
end Halfdan Hvitbein og hans Søn Eystein, og at Mindet om disse første norske
Konger af denne Æt især var nøje knyttet til den gamle Helligdom i Skiringssal.
Hvad Ynglingenavnet angaar, da kan det vistnok skrive sig fra en vilkaarlig
Benævnelse, og forsaavidt intet have at betyde med Hensyn til de vestfoldske
Kongers Herkomst — Olaf Træt elg ja kaldes endog i Thjodolfs Vers ligefrem en
Ætling af Lofdes Æt eller Lofdungestammen, der i Skålda og Fund. Noregr
udtrykkelig siges at være forskjellig fra Ynglingestammen; — dog ligger paa den
anden Side den Tanke temmelig nær, at disse Konger allerførst ere optraadte
i disse Egne som Tilhængere af Sigurd Ring eller som Underkonger, indsatte af
ham. I saa Fald er det i og for sig ikke usandsynligt, at de kunne være komne
fra Svithjod eller Gautland1, især da det udtrykkeligt heder, at der blandt Rings
svenske Kæmper i Braavallaslaget fandtes Frænder og Ætlinger af Guden Frey,
d. e. Ynglinger. — De vestfoldske Ynglingekongers Historie tilhører forresten
det følgende Afsnit.
11. Norske Kongeætter. Rogalandske Konger. Vikar og Starkad.
Det ligger i Sagens Natur, at den her skildrede Bevægelse fra Østen og
paa-følgende Omstøbning af Forholdene i Norden nærmest berøre Nordens østlige
og sydlige Deel, eller Svithjod, Gautland, Viken, Danmark og de øvrige til den
gotiske Kulturkreds hørende Lande, medens det egentlige eller nordenfjeldske
Norge lidet eller intet kunde berøres deraf. Vi finde derfor ikke faa Sagn om
Konge-Ætter i det nordlige og vestlige Norge, der staa i meget ringe Forbindelse
med Braavalla-Sagnkredsen, og ved hvilke det derfor endog ikke sjælden er
meget vanskeligt at afgjøre, om de Begivenheder, de omhandle, — forsaavidt
som de maa erkjendes at være historiske — ere ældre eller yngre end Harald
Hildetands og Sigurd Rings Tidsalder. I flere af dem spiller vistnok Starkad en
Rolle, og forsaavidt kan man maaskee heri finde nogen, om end en usikker, historisk
Vejledning; andre derimod staa aldeles afsondrede. Et af de vigtigste Sagn, i hvilke
Starkad omtales, er Sagnet om de rygske og egdske Konger, fornemmelig Vikar,
Starkads Fostbroder, hvilken vi allerede i et foregaaende Afsnit (S. 243) have
haft Anledning til at nævne. Uagtet Sagnene om ham spille saare meget over i
det mythiske, forekommer hans Navn dog paa den anden Side i saamange for-
1 Herom synes Sagnet om Olaf Trætelgjas Opfostring og Mødreneset at vidne, se ovenfor, S. 67, Note 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
