Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAKE OG HAGBARD
293
forglemte. Ifølge Fundinn Noregr vare, som vi have seet, Halfsrekkerne Innstein og
Utstein Sønner af Gunnlad, og Hrok den svarte og Hrok den hvite Sønner af
Haa-mund Hørdejarl; Gunnlad, Haamund og en tredie Broder, Hake, vare Børn af
Berserken Hromund Rolfssøn, der udgives for en Sønnesøn af Hoddbrodd, Søn af Hød,
efter hvilken Hadeland skal have faaet Navn. Halfs Saga veed intet af denne
Herkomst, der ogsaa, hvad de øverste Led angaar, tydeligt nok viser sig at være
opdigtet1; den veed kun at Gunnlad er en Syster af Hersen Haamund frøkne, og
at denne er Fader til Hrok den svarte og Hrok den hvite, ligesom hun selv er Moder
til Utstein og Innstein. Den fortæller ligeledes, at Hagny var en Datter af Kong
Hake Haamundssøn, men nævner intet nærmere om, hvorledes Hake var beslægtet
med Haamund frøkne, Hake og Gunnlad. De blotte Navne Haamund og Hake
vise dog noksom, at der mellem Hake Haamundssøn og de sidstnævnte maa have
været et Slægtskabsforhold, rimeligviis, som vi ovenfor antoge, saaledes at Hake
var en Sønnesøn af Hake Hromundssøn, Gunnlads Broder2. Ifølge Saxo vare
Hake og hans tre Brødre Hagbard, Helvin og Haamund Sønner af Søkongen
Haamund3. Snorre nævner kun de to Brødre Hake og Hagbard; han siger at de
vare meget berømte, førte Titel af Søkonger og havde stort Krigsmandskab med
sig4. Hake nævnes allerførst som den, hos hvem Starkad tog Tjeneste efter at
have forladt Uppsala-Kongerne, da han hos disse ej befandt sig vel. Hake havde
dengang, som det synes, underkastet sig Danmark eller en Deel deraf. Han skal
i sin Hær fornemmelig have haft tolv udsøgte Kæmper, hvoriblandt Starkad5.
Med denne Hær og disse Kæmper angreb han siden den blødagtige og karrige
Kong Hugleik i Svithjod6, Sønnesøn af den Aalrek, hos hvem Starkad forhen
havde opholdt sig. Hugleiks Karrighed havde paadraget ham saa ilde Omtale,
at næsten ingen dygtige Kæmper skjøttede om at tage Tjeneste hos ham; han
holdt sig derfor mest til Gøglere og Spillemænd. Da Hake landede med sin Hær,
1 Sammenstillingen af Hød eller Had og Hadeland viser allerede at Personernes Navne ere dannede
efter Landskabets; men den anden Sammenstilling af Hød og Hoddbrodd synes tillige at føre os op i den
mythiske Kreds, forsaavidt den minder om Saxos Hotherus (Hød) Hoddbrodds Søn og Balders Banemand.
Forskjellen er den, at Hød hos Saxo er Hoddbrodds Søn, i Fund. N. hans Fader.
2 Det heder at Hake, Haamunds Søn, var Fader til Hrodgeir, Fader til Hrodmar, Fader til Hake
Berserk; dette viser atter, hvorledes Navnet Hake gjentages i Ætten. At Hake Hromundssøn foruden
Hrodgeir kan have havt en Søn Haamund, Fader til Hake, er ej usandsynligt. Man kunde og antage Hake
Haamundssøn for en Broder af Haamund Frøkne.
3 Saxo, 7de B. S. 338; jvfr. 347. * Snorre, Yngl. S. Cap. 25, 27.
6 Derfor siger ogsaa Starkad i et Kvad, Saxo anfører i latinsk Parafrase (S. 310): Forhen vare vi 11
(han mener vel, foruden ham selv) Høvdinger, der omgave Kong Hake. Det er ovenfor (S. 243) nævnt,
at Saxo kalder Hake Daniæ tyrannus; er dette ej ligefrem urigtigt, kan det blot betyde at Hake havde
underlagt sig Danmark eller en Deel deraf.
• Saxo (S. 279) gjør Hugleik til Konge i Irland. Hvorledes denne Misforstaaelse — thi Misforstaaelse
kan det alene være — er opstaaet, lader sig nu neppe udfinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>