Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRIDTHJ OF
303
have overvundet Kong Harald paa Agder, og ført hans Søn Vikar med sig til
Hordaland. Hvorledes Vikar og dennes Fostbroder Starkad siden hevnede Harald,
overfaldt og dræbte Herthjof, og hvorledes Vikar derefter ogsaa underkastede
sig Geirthjofs og Fridthjofs Riger, er ovenfor omtalt. Siden den Tid forsvinder
Fridthjofs Æt aldeles af Sagnhistorien.
Sagnet om Fridthjof er et smukt Sagn, og vi have derfor meddeelt det
nogenlunde fuldstændigt. Sagaen, hvori det fortælles, er ualmindeligt godt
sammensat og meget behagelig at læse; den indeholder ikke faa interessante Træk af
Old-tidslivet i Norge, og med Undtagelse af Historien om Troldkvinderne, til hvilken
vi ogsaa forresten i ellers paalidelige Sagaer finde Sidestykker, er der intet egentlig
usandsynligt i den hele Beretning. Desuagtet er der saare meget, der taler for
at ansee det Hele som en af de faa romantiske Digtninger, vor Oldliteratur kan
opvise. Det er allerede i og for sig mistænkeligt, at Fundinn Noregr, der dog
saa nøje gjennemgaar de norske Konge-Ætter, aldeles ikke nævner et Ord om
Fridthjof og hans Æt, og at Ætten ligesaa sporløst forsvinder efter Herthjofs
Død. Heller ikke findes nogen Hentydning dertil enten i Landnåma eller nogen
anden paalidelig norsk eller islandsk Saga. Derimod slutter Fortællingen om
Fridthjof sig paa det nøjeste til Sagaen om hans Fader Thorstein Vikingssøn, der
vrimler af Fabler og Overnaturligheder og derved strax aabenbarer sig som en
Digtning, medens Forfatteren af Fridthjofs Saga bedre har forstaaet at give sin
Fortælling Sandsynlighedens Præg. Men denne Sandsynlighed spiller kun i
Overfladen; i sig selv er Begivenheden altfor romantisk til at være rimelig, og
Fortællingen indeholder derhos virkelige historiske og geographiske Umuligheder. Paa
den Tid, da Fridthjof ifølge Sagaen maa have levet, havde norske Vikinger endnu
ej sat Foden paa Orknøerne, end sige erobret dem og indrettet dem til et
Jarl-dømme. Vi vide med Vished, at Nordmændene eller nordiske Vikinger ikke kom
til Orknø og de skotske Farvande førend i Slutningen af det 8de Aarhundrede,
og hvad der fortælles om et norskt Jarldømme paa Orknø før den Tid, er altsaa
ligefrem Digt. Om Beliggenheden af Rings Kongerige har Forfatteren aabenbart
selv været paa det uvisse; thi om vi end ikke tage i Betragtning, at een
Bearbejdelse gjør Ring til Konge i Svithjod, saa see vi dog, at ogsaa den, der lader ham
raade over Ringerike, nævner Alf heim som hans Hjem1. Ikke at tale om at en
Krig mellem Konger i Sogn og Konger paa Ringerike, hvad enten den førtes til
Lands eller til Vands, i hine Tider næsten maatte ansees utænkelig. Ej engang
1 Den omstændeligere Bearbejdelse af Fridthjofs Saga, der nævner Ringerike og Alfheim, veed ogsaa
Navnet paa Rings Gaard, og kalder den Streituland. En Gaard i Hole Sogn paa Ringerike, ved Navn
Helgeland, skal virkelig for nogle Generationer tilbage have været kaldt Strituland, dog trænger dette
Udsagn til Bekræftelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
