Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THRONDHJEM. EYSTEIN DEN ONDE
315
man ej kjendte. Saaledes fortæller Saxo paa forskjellige Steder om en Skjoldmø
ved Navn Stikla. Hun og en anden Skjoldmø, Rusla, heder det etsteds, kæmpede
med Olaf, Thrøndernes Konge, der fik Hjelp af Harald Hildetand, som forklædt
angreb dem og fældte dem begge1. Det tilføjes at to Havne have faaet Navn
efter dem. Den med de norske Forholde mindre bekjendte Saxo har rimeligviis
misforstaaet det Udtryk, han har gjengivet ved «Havn» (portus), da man ved det
Sted, der skulde have faaet Navn efter Stikla, neppe har tænkt sig noget andet
end Stiklestad i Værdalen, som dog ikke ligger nær nok ved Søen til at kunne
kaldes en Havn. Det Sted, man troede opkaldt efter Rusla, kan neppe være andet
end Rutle og Rutledal yderst i Sogn; den store Afstand mellem begge Steder
viser at Sagnet først kan være opstaaet efter at Norges Fylker vare forenede til
et eneste Rige, thi enkelt Mands topographiske Kundskab strakte sig forhen
neppe langt udenfor det Fylke, hvori han levede. Stikla optræder tidligere hos
Saxo paa Fredfrodes Tid2, og Rusla saavel paa Fridleifs Tid som under Aamunde,
Aale frøknes foregivne Søn3. Rusla, heder det her, stødte sin Broder Thrond fra
Thronen, bekrigede Aamunde og slog først hans Mænd, men led siden et Nederlag
mod nogle andre af hans Kæmper, og flygtede; hendes Broder Thrond benyttede
Anledningen til at angribe hende, men hun overvandt ham og nødte ham til at
flygte tilbage over Dovrefjeld. Aamunde angreb hende nu med en stor Flaade,
men fik først Thelebønderne overtalte til at gjøre Opstand og forjage hende; siden
angreb han hende selv og slog hende paa Flugten ved nogle Øer, (ved disse har
Sagnet upaatvivlelig tænkt sig Rutleholmene i Sogn); hun blev siden dræbt
af sin Broder. Af historisk Værd kunne naturligviis disse Sagn ikke være, uden
forsaavidt de maaskee tyde hen paa Sammenstød mellem Nordmænd og Goter
eller Folk henhørende til den gotiske Kulturkreds.
Paa samme Maade bør man maaskee betragte et visselig ældgammelt Sagn
om hvorledes Oplændingekongen Eystein underkastede sig to Fylker i
Indthrønde-lagen, nemlig Sparbyggjafylke og Eynafylke, og satte sin Hund Saur til Konge
over dem. Først, heder det, gjorde han sin Søn Anund til deres Konge, men da
de dræbte ham, bekrigede og undertvang han dem paany, og gav dem Valget,
enten de vilde have hans Træl Thorer Faxe, eller hans Hund Saur til deres Konge.
De valgte Hunden, fordi de troede da bedre at kunne raade sig selv, og de lode
trylle i ham tre Mænds Vid, saa at han kunde tale eet Ord, naar han gjøede to.
Han fik Halsbaand og Lænke af Guld og Sølv; hans Hirdmænd bare ham paa
Armene, naar det var sølet; man indrettede ham et Højsæde og han sad paa en
1 Saxo, 7de B. S. 365. * Saxo, 5te B. S. 244.
3 Saxo, 4de B. S. 394—396. Paa sidste Sted kaldes hun «Rusla», ellers «Rusila».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
