Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
NERID JARL
hvorved man med eet kommer ud af den norske og i den fællesgermaniske
Slægt-historie, men hvorved ogsaa Oplandenes gotiske Charakteer antydes. Derimod
nævner det egentlige Fundinn Noregr saavelsom Landnåma en Halfdan gamle,
der enten er forskjellig fra hiin, eller ved hvilken Fundinn Noregr har gjort sig
skyldig i en Selvmodsigelse; den kalder ham nemlig en Sønnesøn af Gor, som
hans Søn nævnes Ivar Oplændingejarl, og som dennes Søn igjen Eystein Glumra,
hvis Søn Ragnvald Jarl paa Møre var en af Harald Haarfagres ivrigste Tilhængere
og er merkelig som Stamfader til to mægtige Fyrsteslægter, de orknøske Jarlers,
og de normanniske Hertugers. Om hine hans Forfædre veed man forresten intet
uden Navnene.
I Slutningen af det 8de Aarhundrede og Begyndelsen af det 9de maa der etsteds
paa Oplandene have levet en anseet Jarl ved Navn Ner eid eller Ner id, bekjendt
saavel for sin Viisdom som for sin Karrighed. Den fabelagtige Fortælling om
Gautrek og Rolf veed meget at berette om ham. Den kalder ham Neri, gjør ham til
en Søn af Kong Vikar, og lader ham være Jarl baade paa Thelemarken, Oplandene
og i en Deel af Gautland, som dette Lands Konge, Gautrek den gavmilde, havde
givet ham i Forlehning. Den fortæller at Nerid var saa forstandig, at hans Mage
ej fandtes, og at alt lykkedes, hvori han gav sit Raad, men at han tillige var saa
karrig og nidsk (srnkr), at han ej engang vilde modtage Gaver, af Frygt for at
maatte give Gjengaver. Fortællingen drejer sig især om en vis Ref, hvilken Nerid
tog sig af, og ved sine kloge Raad ej alene skaffede gode Gaver baade fra Gautrek,
fra Kong Ella i England, og fra Rolf Krake i Danmark, men tilsidst endog fik
gift med Gautreks Datter1. Sagnet om Ref og Gautrek maa have været temmelig
gammelt og udbredt, thi ogsaa Saxo veed at fortælle om Gautrek, eller, som han
kalder ham, Gøtrik (Götricus), berømt for sin Gavmildhed, og om en Ref (Refo)
fra Thelemarken, der af Gautrek fik en kostbar Armring til Foræring2. Endelig
nævner ogsaa Ynglingasaga Gautrek den gavmilde som Farfader til Olaf
Træ-telgjas Moder, og som en Søn af den Gaut, efter hvilken Gautland skulde have
faaet Navn3. Da Saxo intet veed at fortælle om Nerid, men derimod nævner en
Kong Gaute4 som den Høvding i Norge, hos hvilken Ref opholdt sig, og da
derhos saavel Nerid selv, Vikars foregivne Søn, som den engelske Ella, bekjendt af
1 Gautreks Saga i Fornaldar Sögur Norörlanda, 3die B. Cap. 9—-11.
2 Saxo, 8de B. S. 433, 434. Ref (Refo) kaldes her tilligemed hans Staldbroder Bjørn (Bero) Thylensis,
hvilket neppe kan tages i anden Betydning end «fra Thelemarken» (hinn Jrilski, af Pilskunni), især da det i
Gautreks Saga udtrykkeligt heder at Neri herskede over Thelemarken. Det kan i saa Fald tjene til at
oplyse, hvad Saxo forstaar ved Folk fra «det yderste Thyle» i Harald Hildetands Hær, se ovenfor S. 255, Note 3.
3 Yngl. S. Cap. 38, jvfr. Hr. Hauk Erlendssøn om Oplændinge-Kongerne i Fornaldar Sögur
Norörlanda 2det B. S. 103.
4 Eller «Gote»; han kalder ham nemlig Goto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
