Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE BERETNINGER
5
for en stor Deel har ladet sig nøje med det blotte Navn af Overherre, for uhindret
at kunne sværme om paa Tog i fremmede Lande. Disse Tog have dog neppe,
saa meget end baade Sagaerne og Saxo tale derom, gjeldt de britiske Øer, eller
i alle Fald kan han neppe have gjestet dem ofte. De engelske og irske Beretninger
ere, som vi allerede have nævnt, enige i, udtrykkeligt at benegte nordiske
Vikingers Ankomst førend mod Slutningen af det 8 de Aarhundrede, og i denne
første Tid omtale de dem kun faa Gange. I Aaret 787, eller i Kong Beorhtrics Tid,
heder det, kom de første Nordmænd paa tre Skibe fra «Heredhaland» til England1.
Efter en Forfatter skulle de første «Daner» være ankomne i 791, for ligesom først
at undersøge Landets Beskaffenhed2. I Aaret 793 kom de først med en større
Flaade og Hær til England, hvor de herjede paa forskjellige Steder, og i
Særdeleshed mishandlede Kirken og Konventet paa Lindisfarena-Øen (nu Holy Island)
i Northumberland; de fortsatte Ødelæggelserne Aaret efter, og plyndrede Ecferths
Kloster ved Wearmouth, hvor de dog tilsidst vare uheldige, idet en af deres
Anførere faldt, og flere af deres Skibe ødelagdes ved Storm, saa at mange druknede,
og de faa, der kom i Havn, strax bleve overmandede og dræbte3. Fra den Tid,
heder det udtrykkeligt, saa man ikke til dem i England på 38 Aar4. Paa Irland
og Skotland begyndte de allerførst at herje 794 eller 795, og fortsatte her deres
Angreb i 797, 801 og i flere af de paafølgende Aar5. Det er i sig selv ikke umuligt
at Ragnar kan have deelt aget i disse Tog, men i saa Fald kan han igjen ikke have
været den Høvding, der faldt ved Wearmouth i 794, og da der efter den Tid ligetil
832 ikke engang nævnes nogen Anledning, ved hvilken han kan være bleven fangen
og dræbt i Northumberland, maa man enten antage, at Ragnars Tog til Britannien
indskrænker sig til det ene i 793 og 794, eller at han slet ikke har været der,
idetmindste ikke i England, og at Fortællingen om hans Fangenskab og Død hos
Kong Ella er laant fra den yngre Lodbroks Historie. Dette sidste er saa meget
sandsynligere, som Fortællingen om Ella lige saameget knytter sig til den
foregivne Lodbroks-Søn Ivar den beenløse, som til Ragnar selv, og Ivar, der efter
Sagaerne og Saxo udfører store Bedrifter i England, er umiskjendeligt ingen anden
end de engelske Chronisters Ingvar, Lodbroks Søn, der i 870 tog den hellige Kong
Eadmund af Dage®. Men bortfalder først Ragnars foregivne Tog til Northumber-
1 Chron. Sax. o. fl. 2 Matthæus af Westminster ved 791. 3 Chron. Sax. o. fl.
* Henrik af Huntingdon, i Monum. hist. Brit. I. S. 733.
6 Se de forskjellige irske Annaler i O’Connor: Rerum Hibernicarum Scriptores, jevnfør nedenfor, § 7.
6 De engelske Skribenter nævne udtrykkeligt Ingvar og Ubbe, Lodbroks Sønner, som Hovedmænd
ved dette Drab. Og da vore egne Sagn ikke egentlig kjende nogen Søn af Lodbrok, der fejdede i England,
uden af Navnet Ivar, er det tydeligt, at Ingvar og Ivar maa være een og samme Mand. Hauk Erlendssøn
har søgt at hjelpe sig ved at gjøre Ingvar og Ubbe til Ivars Halvbrødre, og lade dem efter Ivars Befaling
dræbe St. Eadmund. At Ivar er nøje knyttet til Sagnet om Ella, og at denne saaledes tilhører den yngre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
