Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EIDSIVA-LAGEN
43
Samme Høst blev han i et Gilde paa Vingulmark overfalden af Gandalfs Sønner,
Hysing og Helsing1. Han fik netop Tid til at væbne sig med sine Hirdmænd og
gaa ud i Gaarden med dem; men Overmagten var for stor, han mistede mange
Folk og maatte tilsidst flygte til Skoven. Dog samlede der sig snart igjen saa
mange Folk til ham, at han kunde tage Hevn for Overfaldet2. Hysing og Helsing
faldt; den tredie Broder, ved Navn Halce, flygtede til Alf heime, og Halfdan
underkastede sig nu hele Vingulmark.
Om Halfdan heder det, at han var en forstandig Mand, der elskede Sandhed,
Ret og Billighed, at han fastsatte Love, overholdt dem selv, nødsagede alle til
at overholde dem, og, for at Overmod ej skulde krænke dem, selv indrettede
Saktal og bestemte Bøder for enhver efter hans Fødsel og Stilling. Disse Love
dannede tilsammen den saakaldte S’efs-Lag, Heidsævis- eller Eidsiva-Lag3. For
at forstaa, hvad denne Foranstaltning af Halfdan havde at betyde, maa man
erindre, hvad der ovenfor (B. I. S. 93—96) er anført om Foreninger af enkelte Fylker
til et fælles Hovedthing. Ligesom Gulathinget i Førstningen kun var fælles
Hoved-thing for de tre vestlige Fylker Fjordene, Sogn og Hørdeland, men siden for alle
Fylkerne ligefra Søndmøre til Agder foruden nogle Oplands-Distrikter, saaledes
er det at ansee som vist, at de indre oplandske Fylker fra de ældste Tider af have
dannet en Forening, der maaskee i Førstningen omfattede Raumsdal,
Gudbrandsdalen og Hedemarken, men sidenefter, da Raumerne ogsaa havde faaet
Over-haand i Raumarike og længere mod Sydvest, medens Raumsdal blev dragen over
i de nordenfjeldske Forbindelser, indskrænkede sig til den egentlige Kjerne af
Oplandene eller Fylkerne rundt om Mjøsen, nemlig Heina-, Hada- og
Rauma-Fylke4. Som fælles Thingsted for Beboerne af disse Fylker kunde intet være
belejligere, end Heredet Eid (det nuværende Eidsvold Prestegjeld) strax søndenfor
Mjøsen, ved Vormen. Her finde vi ogsaa allerede langt op i Tiden Eidsvold
(Eiös-vellir) nævnt som fælles Thingplads for den oplandske Thingforening i dens
videste Udstrækning; saa meget mere maa den have været det, da Foreningen
talte færre Fylker. Dette Thing paa Eid eller Eidsvold kaldte man Eidsivathing,
og den Lov, der gjaldt for de Fylker, der vare fælles om Eidsivathinget, Eidsiva-
1 De kaldes i Flatøbogens Fortælling om Halfdan (Cap. 2) «Hysing og Hake». Hake var den tredie
Broder, som nedenfor omtales. Dog heder det, hvor Slaget ved Øjeren omtales, at Hysing og Helsing faldt,
men Hake flygtede. Hake maa paa første Sted være en Skrivfejl for Helsing.
2 Efter Snorre, Halfd. Sv. Saga Cap. 4 faldt Halfdans Fosterfader Ølver den spake ved dette
Overfald; efter Flatøbogens Beretning, Cap. 2., var det Ølver, der bragte Halfdan Hjelpetropper.
3 Snorre, Halfdan Sv. Saga, Cap. 7. Flatøbogens Fortælling, Cap. 3., jvfr. Snorre, Haakon den Godes
Saga, Cap. 11.
4 Da det synes, som om Halfdan ogsaa har besiddet Vermeland eller idetmindste en Deel deraf,
rimeligviis den nordligste, har vel ogsaa dette som et Opland eller Tilbehør været inddraget i Foreningen.
4 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
