Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EIDSIVA THINGFORENING
45
dette maatte altid gjøre saa mange Tillempninger og Forandringer nødvendige,
at man paa en vis Maade kunde sige at han gav eller satte (fastsatte) Eidsivaloven,
medens hans Virksomhed i denne Henseende dog strengt taget kun har indskrænket
sig til at samle og ordne de allerede gjeldende Bestemmelser, at indrette nye,
og som man maa antage, skærpede Saktal, at faa den ordnede og forbedrede Lov
vedtagen i de Dele af Riget, der endnu ikke hørte til Foreningen, og ligeledes at
faa de samme Rigsdele til at slutte sig til denne. Halfdans Foranstaltning, skjønt
den i Sagaerne kun omtales med faa Ord, har saaledes været af overordentlig
Vigtighed i politisk Henseende. Den har allerførst vakt Bevidstheden om politisk
Eenhed i en større Deel af Landet, og den har derved lagt Grunden til Foreningen
af alle Norges Fylker. Thi som Herre over det samlede og til eet Heelt
sammenknyttede oplandsk-vestfoldske Rige havde Harald Haarfagre allerede en saa stor
Overmagt at begynde med, at Udfaldet af hans Kamp mod de øvrige
Fylke-konger var let at forudsee. Halfdans saakaldte Lovgivning er langt mere et politisk,
end et legislatorisk Foretagende.
Halfdans udvidede Eidsiva-Thingforening indbefattede altsaa nu Rauma
-fylke, Størstedelen af Heinafylke, Land og Hadeland, Vestfold og Vingulmark;
hertil kom ogsaa, idetmindste efter hans Brodersøn Ragnvalds Død, Grenland,
Vestmare og det sydligste af Vestfold, og tillige det nordligste af Vermeland1.
Under senere Konger forøgedes den ogsaa med Gudbrandsdalen, Østerdalen,
Thelemarken og Alf heime; den blev derved af uforholdsmæssig stor Udstrækning,
hvilket i Forbindelse med politiske Forviklinger, der nedenfor skulle omtales,
bragte det egentlige Viken, eller Sødistrikterne, til at slutte sig nærmere sammen,
hvorved tilsidst et fjerde Hovedthing opstod, Borgarthinget, uden at dets Distrikt
dog ansaaes anderledes end som en Underafdeling af Eidsivathingets2. Det maa
ellers erindres, at Raumarike paa Halfdans Tid endnu ikke strakte sig længere end
til Glommen. Hvad der laa østenfor denne, tilhørte Alfheime, og stod under
Kong Gandalf. Heller ikke kan Halfdan have forsøgt paa at drage det
fjerntliggende Sogn ind i Foreningen. Han bortforlenede det, som man seer, til Atle Jarl,
og har neppe befattet sig mere dermed end at modtage den aarlige Skat. Den
Deel af Agder, som Halfdan ved sin Tiltrædelse skal have besiddet, kan vistnok
1 I Harald Haarf. Saga Cap. 15, heder det udtrykkeligt, at Bonden Aake i Vermeland, havde været
Halfdan Svartes Mand.
2 Borgarthinget havde vistnok en Tid sit eget Thingdistrikt, men deres Lov var desuagtet oprindeligt
Eidsivathingsloven. Ved at sammenligne de eneste Levninger, vi have tilbage af de ældre
Eidsivathings-og Borgarthings-Love, nemlig Christenretterne, med hinanden, finde vi Overeensstemmelse i alt det
væsentlige, og de nærme sig til hinanden langt mere end til Gulathings- eller Frostathings-Christenretterne eller
disse til hinanden indbyrdes. Den gautske Indvirkning viser sig ogsaa temmelig kj endeligt i dem, især med
Hensyn til Valget af enkelte Ord og Talemaader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
