Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIRDAFYLKE UNDERTVUNGET. KVELDULF
113
mægtige Atle Jarl i Fjalir, der tillige, som vi have seet, allerede af Halfdan Svarte
var forlenet med Sogn. Atle havde tre Sønner, ved Navn Haastein, Holmstein
og Herstein, der alle vare store Vikinger og meget overmodige. Han havde ogsaa
en smuk Datter ved Navn Solveig; hende fik Ølve see paa et Vinternatsblot paa
Gaule, og blev forelsket i hende, men da Jarlen ikke fandt ham fornem nok, negtede
han ham hendes Haand. Ølve, som var en ypperlig Skald, gav sin Sorg Luft i
en Mængde Kjærlighedskvad, og slog sig reent fra Vikingelivet1. Men slige Kvad
ansaaes i de Tider meget fornærmelige for den Kvindes gode Navn, til hvilken
de digtedes. Og for at hevne denne Fornærmelse efterstræbte Atles Sønner Ølves
Liv, og overfaldt ham i hans Hjem den samme Høst, som det andet Slag ved
Solskel havde staaet. De havde saa mange Folk, at Ølve ej kunde tænke paa
at sætte sig til Modværge, men maatte prise sig lykkelig ved at kunne undfly.
Han skyndte sig til Møre, hvor Kong Harald endnu opholdt sig, blev hans Mand,
og fulgte med ham til Throndhjem, hvor han snart kom i stor Yndest hos Kongen
og blev optagen blandt hans ypperste Skalde. Snart fulgte ogsaa Faderen
Berdlu-Kaare hans Exempel. Da Eagnvald Jarl havde indebrændt Vemund Kamban,
kom Berdlu-Kaare til ham med et fuldt udrustet Langskib, fulgte med ham til
Møre, og drog derpaa til Throndhjem, hvor han blev Kong Haralds Mand2.
Efter at være kommen i en saa venlig Forstaaelse med Berdlu-Kaare og hans
Søn, kunde Harald heller ikke vente andet end at Kveldulf skulde følge deres
Exempel, især da han allerede havde vægret sig ved at stride mod ham. Da han
Sommeren efter Vemunds Drab laa med sin Hær i Firdafylke for at underkaste
sig det, sendte han derfor ogsaa Bud til Kveldulf med den Anmodning, at han
skulde komme til ham og blive hans Mand; Kongen, som satte stor Priis paa at
have udmerkede Mænd hos sig, vilde vise ham den største Hæder. Kveldulf tog
vel mod Afsendingerne, men vægrede sig ved at opfylde Kongens Anmodning,
under Paaskud af at han var gammel og ikke længere skikket til at ligge ude paa
Krigsskibe; han vilde nu sidde hjemme og høre op med at tjene Konger.
Sendebudene henvendte sig nu til hans Søn Grim, og tilbøde ham paa Kongens Vegne
at blive Lendermand, naar han vilde gaa i hans Tjeneste. Men Grim sagde at
han ej vilde modtage nogen saadan Titel, hvorved hans Fader ophørte at være
hans Overmand, saa længe denne levede. Sendebudene kom tilbage med denne
Besked til Kongen, som blev vred, og fandt at Kveldulf og Grim vare saa
overmodige, at det var vanskeligt at skjønne, hvad de tænkte paa. Ølve Hnuva,
som var tilstede, bad ham dog, ikke at være vred, og tilbød at han selv skulde
drage til Kveldulf for at overtale ham. Men Kveldulf var døv ogsaa for hans
1 Egils Saga Cap. 2. 2 Egils Saga Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
