Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVELDüLF
115
i Forleningen med Finnefærden og Finneskatten, og gav ham desuden andre store
Forleninger. Han rejste derpaa hjem, men Baard blev tilbage som Kongens
Hirdmand. Han, Ølve Hnuva og Thorolf bleve snart fortrolige Venner; Thorolf
havde sin Plads mellem dem begge, og fulgte Sommeren efter med Kongens
Samtykke Baard nordefter, da denne skulde drage hen og gifte sig med Sigrid, eneste
Datter og Arving af den rige Herse Sigurd paa Sandnes, paa Alast (Alstenøen)
ved Vef senfjorden, hvilket Bryllup allerede før Brynjulf s og Baards Rejse til
Throndhjem havde været aftalt. Ved dette Bryllup traf Thorolf mange af sine
Frænder1, med hvilke han nu sluttede Venskab; siden fulgte han de nygifte hjem
til Torge, opholdt sig der om Sommeren, og rejste om Høsten med Baard tilbage
til Throndhjem. Men endnu samme Vinter døde Brynjulf. Nu overdrog Kongen
alle hans Forleninger til Baard, som drog hjem til sine Gaarde og blev en mægtig
Høvding, medens Thorolf blev tilbage ved Hirden2.
Det var saaledes lykkets Harald, paa faa Aar at underkaste sig Throndhjem
og alle Kystfylker, ligefra Finmarken til Sogn. Af dette var han allerede forhen
i Besiddelse, og til Erhvervelsen af hele Norge manglede han nu kun Viken,
Hørdafylke, Rygjafylke og Egdafylke, eller en Deel deraf, foruden Thelemarken
og maaskee nogle andre Oplandsdistrikter. Han synes at have lagt Vind paa,
enkeltviis at knytte de fornemste Mænd i hvert Fylke til sig ved Forleninger,
og tillige at have deres Sønner om sig i sin Hird, hvorved de bleve etslags Gisler
eller Underpant paa Forældrenes Troskab, medens de tillige ved deres høje Byrd
og øvrige Anseelse spredte Glands over Hirden og Kongens hele Hofholdning.
Man maa formode at det især var fra Harald Haarfagres Tid af, at den gamle
Ættebenævnelse Herse begyndte at ombyttes med det i de følgende Tider
sædvanlige Lendermand (lendr maör, egentlig en Mand som har faaet Land i
Forlening). Thi vel heder det, hvor den af Harald indførte Feudalforfatning
omtales, at hver Jarl havde flere Herser under sig; men Titelen «Herse» der var
arvelig i Slægten, og som betegner en selvstændig Myndighed, passer ikke godt
med den nye, fra Kongens Grundbesiddelse udledede Myndighed, der blev Haralds
Vasaller til Deel. Det ligger ogsaa i Sagens Natur, at de egentlige Herser i
Fylkekongernes Tider ikke eller yderst sjælden kunde have Forleninger udenfor deres
egne Odelsgaarde, thi det var først Harald Haarfagres Erobringsret, i Forbindelse
med de mange i den Anledning foretagne Udvandringer, der tilvejebragte alle
de Besiddelser, med hvilke Jarlerne og Lendermændene kunde forlenes. Da man
nu desuden hist og her finder Benævnelsen «Herse» og «Lendermand» brugt eens-
1 Brynjulfs Hustru hed Helga og var Datter af Ketil Høng; Kveldulf var Ketil Høngs Søskendebarn.
2 Egils Saga Cap. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
