Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLYTNING TIL ØERNE I VESTERHAVET
139
og uafhængigste Mænd utaalelige. Haulder og Herser, der levede saa uafhængigt
paa deres Gaarde som Kveldulf, og ej engang i Nødstilfælde ansaa sig forpligtede
til at understøtte de saakaldte Konger udenfor Fylket, maatte have Vanskelighed
ved at gjøre sig fortrolige med den Tanke, at deres Fædrene jord, som de beboede,
ej længer var deres egen, og at de, for at faa Lov til at beholde den, ej alene skulde
være forpligtede til at lystre den nye Konges, hans Jarls, eller hans Lendermands
Opbud, men endog betale Skat. Det maa kun have været det færreste Antal, der
kunde holdes skadesløst ved større Forleninger. De øvrige havde kun Valget
mellem at henleve sine øvrige Dage i en efter de Tiders Begreber underkuet og
ydmygende Stilling, eller at udvandre, og da nu Udvandringslysten overhoved
var meget sterk, og Baandet, der knyttede Nordmanden til hans Hjem,
temmelig svagt, saa længe Vikingetiden vedvarede, er det ikke at undres over, at
de Fleste valgte det sidste.
«Efter Slaget i Hafrsfjorden», heder det derfor ogsaa i Kongesagaerne, «fik
Harald ej længer nogen Modstand i Landet, thi alle hans Modstandere og største
Fiender vare deels faldne, deels flygtede fra Landet; disse sidste vare saare mange,
thi da bleve store Lande, der hidtil havde ligget øde, beboede». De Lande, til
hvilke Udvandrerne først tyede, vare i Førstningen, som vi have seet,
Vesterhavets Øer, hvorhen, som ovenfor viist, de norske Vikinger allerede siden
Aarhundredets Begyndelse plejede at drage paa Tog. Færøerne vare allerede før
Harald Haarfagres Regjeringstiltrædelse bebyggede af Grim Kamban. Den
søndenfor Færøerne liggende Øgruppe, som vore Forfædre, uvist hvorfor, kaldte
Hjaltland, (senere Hjatland, Hjetland, Hetland, hvilket Navn i skotske og latinske
Skrifter urigtigt er gjengivet ved Shetland), var tilligemed Orknøerne ligeledes et
yndet Tilhold for Vikinger. Dette var endnu mere Tilfældet med de hæbudiske
Øer, der tilligemed Øen Man af vore Forfædre tilsammen kaldtes Syderøerne.
Uagtet disse Øer vare befolkede af keltiske Skoter, stode i den nærmeste Forbindelse
med Irland, og indeholdt, hvad der kunde ansees for Irernes og Skoternes
Nationalhelligdom, Columba-Klostret paa Iælmkill, Udgangspunktet for saa godt som hele
Nordeuropas Dannelse, synes det dog, som om de udvandrede Nordmænd aldeles
have gjort sig til Herrer her, og da Island begyndte at bebygges, var det især
fra de paa Syderøerne herskende Nordmænd, at det fik sine første og fornemste
Kolonister. Det var, fortælle Kongesagaerne, almindeligt, at de Nordmænd, der
ved Harald Haarfagres Erobringer saa sig nødte til at forlade deres Hjem, sloge
sig ned paa Syderøerne og de øvrige Øer i Vesterhavet, for derfra hver Sommer
at herje paa Norge og gjøre Harald saa megen Skade som muligt1. Dette Væsen
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 20.
10 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
