- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
169

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLAND. RAVNE-FLOK E. HELGE MAGRE

169

i

den altsaa Sted omkring 880. Om Helge fortælles det, at han var opdragen i
Christendommen, og troede paa Christus, men dog, som det heder, var meget
blandet i sin Tro, og plejede at paakalde Thor ved Sørejser og alleslags
Foretagender, hvor det kom an paa Styrke og Haardførhed. Da Helge fik Øje paa
Island, gik han til Frett, for af Thor at faa vide, hvor han skulde nedsætte sig.
Fretten viste ham til Eyjafjorden. Førend man fra Skibene fik Øje paa
Fjordmundingen, skal Helges Søn Rolf have spurgt, halv spøgende, halv ærgerlig, om
Thor maaskee vilde anvise dem Dumbshavet (Iishavet) til Vinteropholdssted.
Men snart fandt de Indløbet og landede. Den første Vinter opholdt de sig længere
ude i Fjorden, og her bosatte Haamund sig foreløbigt paa den efter ham opkaldte
Gaard Haamundstad. Helge gik om Vaaren op paa et højt Fjeld, og fandt at
de indre Fjordegne saa mere indbydende ud, han flyttede derfor længer ind, og
bosatte sig endelig paa et Sted, han kaldte Kristnes, hvor han indrettede sin
Hovedgaard. Fjorden selv kaldte han Eyjaf jord efter dens Øer, og tilegnede
sig dens hele Omegn lige fra de yderste Forbjerge ved dens Indløb1. Han betegnede
Besiddelsestagelsen ved at gjøre en stor Ild ved hvert Elveos, og helligede sig
derved, som det heder, den hele Fjord Nes imellem. Sidenefter uddeelte han sit
Land mellem sine Sønner, Svigersønner og Tilhængere, men forbeholdt sig selv,
som man maa formode, Høvdingdømmet over dem alle. Hans Søn Ingjald
bosatte sig paa Tveraa inderst i Fjorden, og blev Stamfader for en mægtig Æt2,
den anden Søn Rolf gav han Land paa den anden Side af Fjorden3. Begge
oprejste store Templer, uagtet Faderen havde været Christen; saa kort varede
Christendommen i disse Nybyggeres Ætter. Haamund Heljarskind gav han ogsaa
Landstrækninger længer inde i Dalen, hvor han flyttede til Gaarden Espehol;
Audun Roten, en Søn af den fra Floke Vilgerdssøns Islandsrejse bekjendte Thorolf
Smør, gav han sin Datter Helga og et betydeligt Stykke Land oppe i Dalen; deres
Sønnesøn Eyjolf var i Midten af det 10de Aarhundrede hele Heredets fornemste
Høvding, og hans Magt gik i Arv til hans Sønner Gudmund den mægtige paa
Madrevalle og Einar paa Tveraa. Helges Datter Thora blev gift med Gunnar,
en Søn af den berømte Ulfljot, Thorleifs spakes Systersøn, der siden i sin
Alderdom skaffede Island dets første Love4.

Blandt de anseede Mænd, som bosatte sig i Helge magres Landnam med hans
Samtykke, nævnes ogsaa den vældige Viking Thorstein Svarfad fra Naumdalen,

vilde blive altfor uforholdsmæssig, hvis man ikke antog at denne i det seneste var fød ved 860. Udvandringen
til Island kan da neppe have fundet Sted senere end 880.

1 Landn. III. 12. Det staar her udtrykkeligt, at Helge tilegnede sig det hele Fjord-Distrikt mellem
Siglunes og Reynisnes.

2 Nemlig Vigaglums, som nys ovenfor er nævnt. 3 Landn. III. 16. * Landn. III. 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free