Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MERKELIGE MÆND
207
27, Anseede Mænd og Ætter paa Haralds Tid.
Historien har opbevaret os Navnet paa enkelte mægtige og anseede Mænd i
Norge paa Harald Haarfagres Tid, merkelige, deels ved deres egne Bedrifter,
deels som Stamfædre til fornemme og indflydelsesrige Slægter. Flere af dem ere
allerede omtalte, f. Ex. Jarlerne Haakon i Thrøndelagen, Atle i Sogn, Ragnvald
og hans Søn Thore paa Møre, Audun i Egdafylke. Af Jarler nævnes desuden
Eystein paa Hedemarken, med Tilnavnet den mægtige (riki), eller Søfareren,
Fader til Svanhild, en af Kongens Hustruer1; Haarek, Jarl paa Oplandene, hvis
Søn Brune senere drog til Island; en Jarl ved Navn Kvig2, og Halfdan Jarl, der
egtede Kongens Datter Ingebjørg, og som synes at have haft hjemme i Naumdal
eller paa Helgeland, eftersom det fortælles, at hans Datter Gunhild egtede Finn
Skjalge, en Søn af Eyvind Lambe og Sigrid paa Sandnes, Thorolf Kveldulfssøns
Enke3. Denne Eyvind synes enten før sit Giftermaal med Sigrid, eller, hvad der
er rimeligere, efter hendes Død at have været gift med Ingebjørg, en Datter af
Haavard, Grjotgard Jarls Søn og Haakon Ladejarls Broder; en Datter af dette
Egteskab var Rannveig, gift med Landnamsmanden Sighvat raude4.
Der er ligeledes ovenfor talt om den mægtige Øxna-Thore i Egdafylke, Naddodds
Broder, fra hvilken saa mange Slægter paa Island nedstammede. Øxna-Thore
kaldtes saaledes, fordi han ejede tre Øer, paa enhver af hvilke han havde 80 Øxne
gaaende. Der fortælles om ham, at da Kong Harald engang bad ham om Tilladelse
til at tage Strandhug, det vil sige, forsyne sine Skibe med det nødvendige Forraad
af Kjød, forærede han Kongen en af Øerne med alle dens Øxne5. Han har altsaa
staaet paa en god Fod med Kongen, men desuagtet udvandrede de fleste af hans
1 Det heder i Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 2, at Eystein siden blev Jarl paa Vestfold og opfostrede
Snefrids Sønner. Dette er dog ej sandsynligt, da Vestfold ligesom hele Viken overdroges til Kongens Søn
Guthorm, og det desuden ellers heder, at Snefrids Sønner opfostredes paa Oplandene, med Undtagelse af
Gudrød Ljome. I Olaf den helliges Saga Cap. 1 siges der, at Eystein sattes til Jarl baade over Hedemarken
og Vestfold.
2 Om denne Kvig og hans Begivenheder med Stalden Ulf Sebbesøn har der været en egen Saga. Ulf
Sebbesøn var en Frænde af Kongens Hofskald Audurt*Illskælda. Denne fik dette Tilnavn (o: den daarlige
Skald), fordi han i et Kvad til Kongen havde stjaalet Oil kvædet til en Draape, Ulf Sebbesøn havde digtet
til Haralds Ære. Fortæll. om Harald Haarfagres Skalde, Fornm. Sögur III. 3. 64.
8 Olaf Tryggv. Saga Cap. 2. \
4 I Landnåma, V. 3, siges der, at Sighvat raudes HustVi Rannveig, efter en Beretning var en Datter
af Eyvind Lambe og Sigrid, Thorolf Kveldulfssøns Enke, eftk’ en anden derimod af Ingebjørg, hvis Fader
Haavard var en Søn af Grjotgard Haaleyge-Jarl. \
5 Landnåma, Tillæggene fra Skardsaabogen. Hvilke Øer deV e kan have været, vides ikke med Vished.
Man maa formode, at de have været beliggende i den vestligere L, >el af Agder, da Øxnathores Æt synes at
have haft Forbindelser paa Jæderen, fra hvilken Thorvald Osval<\ søn og Erik røde droge til Island. En
af Øerne kan maaskee have været Oxø udenfor Christianssand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
