Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG ÆDHELSTAN 223
fostrede en anden Mands Barn, betragtedes nemlig i hiin Tid som hans
Undermand1. Fortællingen synes imidlertid lidet trolig. De samme Sagaer, der berette
dette, fortælle ogsaa, at Ædhelstan fattede stor Kjærlighed for Haakon og viste
ham megen Ømhed; dette havde han neppe gjort, hvis Haakon havde været ham
paatvungen. Der er ogsaa Spor af andre Beretninger om Anledningen til at Haakon
blev opdragen ved hans Hof. Den danske Forfatter Saxo siger saaledes, at Kong
Harald ved Efterretningen om Ædhelstans Tronbestigelse drog med en Flaade
hen for at erobre England, da det gjorde ham ondt, at et saa herligt Rige skulde
tilhøre en udygtig Mand; men at Ædhelstan, der ej vovede at binde an med ham,
søgte at vinde ham ved Høflighed og Forekommenhed, og tilbød sig at opdrage
hans Søn Haakon som sin Arving, hvilken han ved sin Død skulde efterlade Riget:
et Forslag, som Harald med Glæde skal have modtaget2. Uagtet Saxos Beretning
aabenbar er urigtig, da Harald intet Tog til England har foretaget, giver han dog
et Vink, der kan lede til en Gjetning om Sagens sande Sammenhæng. Han lægger
nemlig til, at Ædhelstan ved dette Forslag havde for Øje den Udsigt, som derved
aabnedes ham til at faa Understøttelse fra Norge mod den danske Konge eller
Kongesøn Harald Gormssøn, af hvilken han hvert Øjeblik kunde vente sig
Angreb. Thi Danerne havde paa denne Tid, siden Lodbrokssønnernes Erobringstog,
erhvervet saadant Fodfæste i England, at den danske Kongefamilie endog
betragtede det, eller idetmindste dets nordligste Deel, som sit retmæssige Arveland.
Og da den betragtede Viken i Norge paa samme Maade, havde følgelig de engelske
Konger og Harald Haarfagre i dette Stykke fælles Interesse. De vare saaledes
naturlige Allierede, og det er derfor heel sandsynligt, at de virkelig, hvad Saxo
antyder, have aftalt en fælles Forsvarsplan mod Danekongens truende Angreb,
og at de forøvrigt have underholdt en venskabelig Forbindelse med hinanden.
En normannisk Forfatter beretter endog udtrykkeligt, at Kong Harald forærede
Ædhelstan et Skib med forgyldte Stavne3. Hvis Ædhelstan virkelig har foræret
Harald et Sverd, saa har dette vistnok ogsaa været en Vennegave, og ikke et
Middel, hvorved han vilde narre Harald til en Handling, der kunde udlægges
som et Under kast elsest egn. Og Grunden, hvorfor Haakon blev sendt til
Opfostring hos Ædhelstan, er vel ogsaa kun den, at Harald var overbeviist om at
han der vilde faa en kjærlig Behandling og god Opdragelse, og vilde være sikkret
mod alle Efterstræbelser.
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 41. Olaf Tryggvessøns S. Cap. 8.
2 Saxo, 10de Bog, S. 475, 476.
* Elimand, citeret af Albericus trium fontium, ed. Leibnitz p. 271.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
