Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
VIKINGETOG
væbnet Hob, hvis Bekæmpelse ej kunde bringe ham nogen Ære, lovede han
Erke-biskoppen, hvad han forlangte, og sejlede selv op til Rouen, hvor han lagde sig
med sine Skibe tæt udenfor St. Martins Port og Kirke, og selv gik i Land, for
at tage Byen i Øjesyn. Han fandt dens Befæstninger sprengte, Kirkerne
nedbrudte, Murene hist og her omstyrtede, og af Mennesker kun en liden, ubevæbnet
Hob. Da han var kommen tilbage fra denne Vandring, sammenkaldte han sine
fornemste Mænd, for at raadslaa med dem om, hvad man videre skulde gjøre.
De sagde, ligesom ved en guddommelig Indskydelse: «Dette Land er frugtbart
paa alt Slags Korn, har herlige Skove, fiskerige Floder, er rigt paa forskjellige
Slags Vildt, men blottet for Krigere. Lader os gjøre os til Herrer over det, og
sætte os ned her, idet vi erobre de tilgrændsende Egnes Riger, Landsbyer, Gaarde
og Borge, for at de Skarer, der nedsætte sig, kunne have Ro; maaskee skal din
Drøm paa denne Maade gaa i Opfyldelse. Rolf blev glad ved dette Svar, lod
Skibene lette Anker, og sejlede op til Pont de l’Arche. Herfra rygtedes det strax
i det egentlige Francien (Isle de France), at en utallig Hær af Nordmænd laa
forsamlet i Seinen. Forfærdede som ved et pludseligt Tordenslag samlede Franciens
Mænd sig i stor Mængde ved Floden Eure, og hentede Haastein, der endnu
opholdt sig i Chartres, for at han, som selv var Nordmand, nu kunde gaa dem til
Haande ved Underhandlingen med hans Landsmænd. Hertug Ragnald af Francien
forlangte hans Raad. Haastein svarede at han, hvis han for tre Dage siden havde
været adspurgt, maaskee kunde have givet et godt Raad; nu vidste han ikke
bedre Raad end at sende Gesandter til Rolf, for at høre hvad han sagde. Ragnald
bad Haastein selv at gaa som Gesandt. Han vilde ikke gaa ene, men medtog
to Krigere, kyndige i det danske Sprog. De begave sig hen til Pont de l’Arche,
stillede sig paa Flodbredden, og spurgte de Fremmede i de kongelige Grevers
Navn, hvo og hvorfra de vare, og hvad de vilde. «Vi ere Daner», lød Svaret, «og
komme fra Dacien; vi ville erobre Francien». «Hvad Titel fører Eders Herre»,
spurgte Haastein. «Ingen», sagde de; «vi have ingen Herre, vi ere alle lige». «Ere
I lokkede hid ved Rygtet om nogen enkelt Mands Bedrifter», spurgte Haastein;
«have I maaskee hørt noget om en af Eders Landsmænd ved Navn Haastein, der
kom sejlende hid med en Mængde Krigere»? «Ja», sagde de, «vi have hørt om ham;
han begyndte godt, men endte slet». «Ville I», vedblev Haastein, «underkaste
Eder Kong Karl, og erkjende hans Herredømme imod at faa mange Forleninger
af ham»? «Nej», svarede de, «vi ville ikke underkaste os Nogens Herredømme,
eller modtage Forleninger af Nogen som helst; vi synes bedst om det Len, som
vi selv skaffe os ved Vaaben og Anstrengelse». «Hvad ville I da gjøre»? spurgte
Sendebudene. «Pak Eder kun bort», sagde Dacerne, «og staar ikke længer her;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
