Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
VIKINGETOG
for en kort Tid deeltaget i Gudrums og Lodbrokssønnernes Krig i England, men
har snart sluttet sig til den Vikingeskare, der i Aaret 876 hjemsøgte Seinen, og
i det følgende Aar lod sig kjøbe til at drage bort1. Han har rimeligviis atter
hjemsøgt England, og vel ogsaa nu og da, baade paa denne Tid, og under sit senere
Krigsliv, opholdt sig hos sin Halvbroder, Jarlen Torv-Einar paa Orknøerne; under
et saadant Ophold har han vel ogsaa haft Datteren Kathlin. Efter al
Sandsynlighed har han kæmpet i den af Gudrum anførte Hær, og efter dennes Daab 878
sluttet sig til den Vikingehær, som i 879 tog sit Ophold ved Fulham (se S. 266)
og siden drog over til Schelden. Denne Hær var, som ovenfor viist, i det væsentlige
den samme som den, der blev slagen ved Saucourt, sluttede Forliget ved Haslou,
belejrede Paris, holdt sig en Stund i det nordlige Frankrige, led Nederlaget ved
Løwen, og drog for en kort Stund over til England, men vendte tilbage til
Frankrige igjen, uden at det nogensteds fortælles, at den atter forlod dette Land. Det
er derfor sandsynligt, at Rolf den hele Tid har været med i denne Hær, og i
Førstningen spillet en mere underordnet Rolle, men efterhaanden erhvervet større
Anseelse, indtil han endelig er bleven dens øverste Anfører. Allerede de
Nordmænd, der i 876 droge op ad Seinen, og blandt hvilke Rolf rimeligviis ogsaa var,
have efter al Sandsynlighed hørt til den samme Hær, eller senere sluttet sig til
den, og Erhvervelsen af Nordmandie fremstiller sig saaledes som Frugten af een
og samme, men dog i Tidens Løb ved stadig Tilvæxt sig stedse fornyende Hærs
sexogtrediveaarige Kamp, ved hvis Begyndelse de danske Kongesønner Sigfred
og Godfred, maaskee ogsaa Haastein, og ved hvis Slutning den norske Jarlesøn
Rolf førte O ver bef ålingen. Dette forklarer, hvorledes Rolf ligefrem har kunnet
forvexles med hine Forgængere, og Bedrifter, udførte af dem, tillægges ham. Under
Belejringen af Paris har han maaskee gjort enkelte Strejftog til Nordmandie,
1 Det er allerede ovenfor (S. 264, Noten) bemerket, hvorledes det Sagn, at Rolfs Tog til Frankrige skal
have fundet Sted tria lustra efter Haasteins, har givet Anledning til at henføre dette til Tiden før 862;
Angivelserne vakle nemlig mellem 841, 851 og de nærmest følgende Aar. Men ligesom og, hvad vi have
seet, Haasteins Forlig med Kong Ludvig III 882 er blevet forvexlet med Velands i Aaret 861, kunde denne
Forvexling igjen have givet Anledning til at henføre Rolfs Ankomst til 876, uafhængigt af den Beretning,
at der i dette Aar virkelig kom en Nordmannahær til Seinen. Naar det i Udgaverne af Chron. Saxonicum
heder, at «Rodla» i Aaret 876 gjennemfoer Nordmandi og herskede femti Aar, kunde dette ved første
Øjekast synes som en paalidelig og nogenlunde samtidig Beretning; men den findes, vel at merke, ikke i det
ældste Haandskrift fra Cambridge, der efter 891 indeholder samtidige Notitser; Navneformen Rodla, ikke
Hroöwulf eller Hrölf viser ogsaa, at den er laant fra Dudo. Forresten hersker der hos de yngre Skribenter
en saadan Forvirring i Tidsangivelserne for Rolfs Tog og Bedrifter, at vi her ikke engang ansee det
nødvendigt at anføre dem alle. Der er endog en Krønike Vetus Chronicon incerti Auctoris, sed qui Monachus
Floriacensis fuisse videtur, som lader Rolf, ikke Haastein være Anfører ved Nordmændenes bekjendte
Bestormelse af Tours (Duchéne S. 32). Merkeligt nok er det, at Ordrik Vitalis (Duchéne S. 459) sætter
Rolfs Tog 30 Aar efter Haasteins; dette passer ganske med at Haastein sluttede Forlig i 882, og at Rolf
lod sig døbe 912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>