- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
402

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402

HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE

Paa Helgafell lod Thorstein Thorskabit bygge sig en ny, herlig Gaard, hvor han
levede med megen Pragt; han havde sædvanligviis om sig ikke færre end sexti
frie Mænd. Han lagde især megen Vind paa Fiskeri, hvilket vel og skaffede ham
hans Tilnavn. Dette blev ogsaa omsider hans Død, thi han omkom paa en
Fiskefart ude ved Høskuldsø i Breidafjorden, kun 25 Aar gammel, efterladende sig to
Sønner, Børk den digre og Grim, hvilken han kaldte Thorgrim og helligede Thor,
idet han bestemte ham, skjønt den yngste — han var nemlig fød kun faa Uger
før Faderens Død — til at blive Hovgode i sit Sted1. Saavel han, som Børk, vare
evnelige, men dog Thorgrim meest. Da han var voxen, overtog han strax
Høvdinge-dømmet. En Vaar ledsagede Gisle og Thorkell Surssønner (se ovenfor S. 398—
400) en Ven til Thorsnesthinget, hvor de bleve kjendte med Thorgrim og Børk,
og indbudne til dem. Til Gjengjeld indbøde de senere Thorgrim og Børk til sig.
Her fik Thorgrim se Thordis, fattede Kjærlighed til hende, og anholdt om hendes
Haand, der heller ikke blev ham negtet. I Medgift med hende fik han Gaarden
Søbol, og hans Venskab med Svogrene var saa stort, at han nedsatte sig her,
overladende Helgafell til sin Broder Børk. Gisle og Thorkell bosatte sig derimod paa
deres anden Ejendomsgaard, det tilgrændsende Hool, hvor de opførte herlige
Bygninger. Thorgrims Godord og Anseelse var dem til stor Hjelp. Gisles Svoger,
Vestein Vesteinssøn, var ogsaa en ædel og udmerket Mand, og en anseet Farmand.
Disse fire Venner, Brødrene Gisle og Thorkell, og deres Svogre Vestein og
Thor-grim, dannede tilsammen en Forening af drabelige unge Mænd, hvis Lige man
sjælden saa, og som heller ikke undlod at vække Manges Misundelse. Saaledes
hændte det sig paa et Vaarthing, det samme Aar, i hvilket Kong Haakon den
gode døde (961), at de fire Venner indfandt sig til Thinge, alle i farvede Klæder,
ledsagede af 40 Mand. De tilbøde med stor Bram sine Venner den Hjelp, de kunde
yde dem, og dette vakte saa megen Mishag, at en af de Tilstedeværende spurgte
den vise Gest Oddleifssøn fra Bardestrand (en Sønnesøn af Landnamsmanden
Geirleif Høgnesøn, se foran S. 163), hvor længe han troede at dette Haukdølernes
Overmod vilde holde ved. Gest svarede, at han ikke troede at det vilde vedvare
ud over den tredie Sommer. Dette fik Gisle at vide, og foreslog de tre øvrige at
de skulde sverge sig i Fostbroderskab med hinanden, for saaledes paa kraftigste
Maade at gjøre Gests Spaadom til Intet. De samtykkede heri, og gik ud paa
Ørehvolsodden, hvor de skulde slutte Fostbroderskabet paa den højtideligste
Maade, ved tilsammen at gaa under Jordstrimmel2. De skare en Strimmel Jord

1 Eyrbyggjasaga, Cap. 9—11. Landn., II. 12.

2 Med denne Gaaen under Jordstrimmel (at ganga undir jaröarmen) forbandt vore hedenske
Forfædre et helligt Begreb; det anvendtes og saasom Gudsdom, se ovenfor B. I. S. 169, jvfr. Laxdølasaga Cap. 18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free