Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
HARALD GRAAFELD
ham sit Navn1. Haakon opholdt sig paa Indhered, da Efterretningen om hans
Faders Drab naaede ham. Han var vennesæl og yndet af alle Folk i Landskabet,
derhos havde han mange Frænder, saa at det ej var vanskeligt for ham at faa
alle Thrønderrie til at rejse sig mod Kongerne. Der blev nu, fortælles der, strax
et saa stort Hærløb over hele Throndhjem, at ethvert Skib, der kunde bruges
til Strid, blev skudt i Søen. Da Hæren var samlet, valgte de Haakon til Jarl og
Hvis de 13 Aar regnes efter Harald Graafelds Død, falder Toget mod Kejser Otto ved 984, hvis Haralds
Regjeringstid regnes for 9 Aar, og ved 988, hvis den regnes for 15 Aar. Denne Beregningsmaade har Snorre
og de fleste Bearbejdelser af Kongesagaerne fulgt, øjensynligt fordi de alene derved kvinde faa Olaf
Trygg-vessøn, hvis Fødsel de henførte til 968 eller 969, til at deeltage i Bestormelsen af Danevirke efter hans
Giftermaal med den vendiske Kongedatter Geira, hvorom der maa have været et gammelt Sagn.
Men nu veed man (hvorom mere nedenfor) af tydske Forfattere, at dette Kejser Ottos Tog til
Danmark foregik i Aaret 975, og at enhver anden Tidsangivelse følgelig er fejlagtig. Regner man derimod de
13 Aar fra Sigurd Jarls Død, eller fra det Tidspunkt, da Haakon fik Jarlenavn, nemlig 962, da passer
Angivelsen fuldkommen. Da man nu tillige, hvad der allerede af det ovenanførte fremgaar, maa regne de
33 Aar fra Sigurds Død, bliver der stor Sandsynlighed for, at ogsaa de øvrige Angivelser af samme Slags
skulle regnes fra den Tid, den omhandlede Person selv begyndte at føre Konge- eller Jarletitel, eller at
kalde sig Herre til Riget, ikke fra hans umiddelbare Formands Død. Anvendes dette paa de 15, 14 eller
9 Aar, som tillægges Harald Graafeld, falder hans Død, naar vi regne 15 Aar fra Erik Blodøxes (950) i Aaret
965. De 9 Aar kunne her ej benyttes, da de vilde bringe hans Død op til 959, hvilket er urigtigt; ved de
9 maa altsaa en anden Beregning være fulgt. Erindrer man, at Gamle Erikssøn, der var Brødrenes egentlige
Formand, faldt 956, og at Harald først da kom i Spidsen for dem, vil man neppe finde det usandsynligt,
at disse 9 Aar virkelig regnes fra 956, hvilket ligeledes for Haralds Død giver 965.
Denne Tidsregning, der bekræfter Rigtigheden af hvad der forhen er antaget om Erik Blodøxes Død,
(B. II. S. 355) paa samme Tid, som den støtter sig dertil, bestyrkes paa det fuldkomneste af nogle Angivelser
i den ældste skriftlige Optegnelse af Norges Historie, som vi kjende, nemlig Thjodrek Munks. Her heder
det i Cap. 5, at Haakon Jarl herskede i 30 Aar efter Graafelds Død, og i Cap. 6, at Kejser Ottos Tog —
der tillægges udtrykkeligt, at det var Otto II eller rufus, — forefaldt 10 Aar efter Graafelds Død; denne
er saaledes paa begge Steder beregnet til 965. Vistnok lader den ogsaa Harald herske i 12 Aar, men da dette
aabenbart strider mod de to indbyrdes med hinanden stemmende Angivelser, maa det rimeligviis kun
ansees som en Fejl i Tallets Nedskrivning. Her komme og andre Omstændigheder i Betragtning. Læser
man med Opmerksomhed Fagrskinnas 36te Capitel, saa ser man, at det egentlig er Forfatterens Hensigt
at gjøre Regnskab for, hvorledes Harald tilbragte ethvert Aar paa Vikingetog, ligesom ogsaa Gunnhild
ifølge de Ord, der hos Snorre lægges hende i Munden, udtrykkeligt siger at hendes Senner hvert Aar droge
i Viking. Men hiint Cap. i Fagrskinna nævner kun fire Somre (altsaa fra 961 til 965). Kormaks Saga
bestyrker paa det merkeligste Fagrskinnas Troværdighed, thi den omtaler at Kormak kort efter Haakons
Død kom til Harald Graafeld, fulgte med ham paa et Tog til Irland, sad derpaa to Vintre hjemme, og
ledsagede den følgende Sommer Kongen til Bjarmeland. Fagrskinna lader Kongen i det første Aar (961)
drage til Danmark, i det andet (962) til Skotland og Irland, i det 3die (963) til Gautland, og i det 4de (964)
til Bjarmeland. Den fordeler saaledes nøjagtigt Togene paa samme Maade som Kormaks Saga, uden at
man dog her kan tænke paa nogen kunstigt indrettet Overeensstemmelse. Strengt taget fortælle ogsaa
de større Kongesagaer, som det nedenfor vil sees, egentlig kun cm fire Somres Begivenheder, udfyldende
den øvrige Deel af de 15 Aar med blotte Tal. Og Mag. Adam sætter ligeledes, som vi have seet, Haakons
(her Haakon Jarls) Regjering i 30 Aar. Alle de øvrige Aarstal (blandt disse og Angivelsen i Till. til
Landnåma, at Dyrtiden under Graafeld indtraf 80 Aar før 1056) synes saaledes at burde rettes efter disse
Hovedpunkter: Haralds Død 965, og Toget mod Kejser Otto 975. Bliver Harald Graafelds Regjeringstid end
derved kortvarigere end almindeligviis antaget, saa vil man dog ikke finde den saa opfyldt af
Begivenheder, at man savner Plads til disse.
1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 12. Olaf Tryggv. Saga Cap. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
