Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AASTRIDS OG OLAF TRYGGVESSØNS FLUGT
19
og Olaf. Paa Ofrestad vidste man intet herom, førend Eriks Venner en Aften
underrettede ham om at en Skare Bevæbnede, udsendte af Gunnhild, nærmede sig
Gaarden. Endnu samme Nat lod derfor Erik sin Datter og hendes Følge skynde
sig bort. Det var hans Hensigt at sende hende til en af sine gode Venner og
fordums Krigskammerater i Svithjod, ved Navn Haakon den gamle. Han medgav
hende paalidelige Ledsagere, og saaledes kom de seent om Aftenen næste Dag
til Skaun paa Hedemarken (Stange Prestegjeld), hvor de, forklædte som
Fattigfolk, bade om Nattely paa en Gaard, der tilhørte den rige, men ugjestfrie og slemme
Bonde Bjørn Eiterkveisa. Han jog dem bort, men de vare heldigere paa
Nabo-gaarden Vide hos den venlige Bonde Thorstein, der viste dem den største
Gjest-frihed og Omhu. Gunnhilds Udsending Haakon kom til Ofrestad Morgenen efter
at Aastrid var dragen bort. Da han ej vilde tro Erik, som forsikkrede at hun var
borte, ransagede han den hele Gaard baade ude og inde. Dette medtog flere Timer,
saa at Aastrid derved fik desto bedre Forspring. Endelig fik Haakon noget Nys
om Aastrids Færd, og skyndte sig nu efter hende saa ivrigt, at han endnu den
samme Aften kom til Skaun, hvor han tog ind hos Bjørn Eiterkveisa. Han spurgte
denne, om han kunde sige ham noget til Aastrid. Bjørn fortalte, at der tidligere
paa Aftenen havde indfundet sig en smuk, men fattigt klædt Kone, med et spædt
Drengebarn, og en gammel Mand med en liden Dreng, for at bede om Nattely,
men at han havde jaget dem bort, fordi han ej kunde udstaa Tiggere; dog troede
han, at de havde faaet Herberge hos hans Nabo Thorstein paa Vide. Disse Ord
hørte en af Thorsteins Huuskarle, der havde været ude i Skoven, og paa
Tilbagevejen, da han kom forbi Bjørns Gaard og saa en Deel fremmede Gjester, havde
standset der en Stund for at se hvad der var paafærde. Alt dette fortalte han
Thorstein, da han var kommen hjem; og førend endnu den sidste Trediedeel af Natten
var omme, vækkede Thorstein sine Gjester og bød dem med en barsk og uvenlig
Tone at pakke sig bort. Denne barske Tone havde han dog kun paataget sig,
saa længe Andre vare tilstede; da de vare komne ud paa Vejen, talte han venligt
til dem, og sagde dem Aarsagen, hvorfor han endelig maatte se til at faa dem
bort, nemlig fordi Gunnhilds Udsendinger hvert Øieblik kunde ventes. Han gav
dem en Ledsager for at føre dem gjennem Skoven ned til Mjøsen1, hvor han raa-
1 Det er kun Odd Munk, der udtrykkeligt nævner Mjøsen. De øvrige (Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 44,
hos Snorre Cap. 1) nævne kun «et Vand». Det er dog tydeligt nok, at dette Vand maa være Mjøsen, da
Heredet Skaun, hvor Gaarden Vide laa, ej kan være noget andet af de flere Hereder ved Navn Skaun i
Norge, end Skaun paa Hedemarken eller Stange Præstegjeld, da Navnet Vide ikke findes i noget andet.
Her gjenkjendes det derimod i det endnu saakaldte Nord-Vie eller Nord-Vide, i det 16de og 17de
Aarhundrede, et Herresæde omtrent ’/« Miil fra Akersviken i Mjøsen, hvor der endnu findes flere sivbegroede
Holmer. Bjørn Eiterkveisas Gaard har, som Munthe (1. c.) troer, rimeligviis været det nærliggende Ottestad.
Men hvis saaledes det Skaun, hvortil Aastrid kom efter en lang Dagsrejse til Fods, og Haakon efter en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
