Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN OM DRONNING GUNNHILDS DRAB
49
Danekongen vendte nu tilbage til Danmark med sin Hær, men Haakon
Jarl drog med den Styrke, der var stillet til hans Raadighed, langs Kysten
vest-og nordefter, for at underkaste sig det ham tildeelte Len. Da Gunnhild og hendes
to endnu levende Sønner, Ragnfred og Gudrød, erfore hvad der havde tildraget
sig, søgte de at samle en Hær, men kun faa Folk adløde deres Opbud, og de saa
derfor ingen anden Udvej for det første, end at ty over til deres gamle Tilflugtssted,
Orknøerne, med dem, der vilde følge dem. Imidlertid underkastede Haakon sig
alle de nævnte Fylker, og kunde tilbringe den følgende Vinter (965—966) roligt
i Throndhjem. Om Gunnhilds senere Skjæbne og Endeligt indeholde de
paalidelige Oldskrifter, vi forøvrigt have fulgt, ikke andet, end at hun, som det synes,
begav sig til sin Søn Ragnfred, da denne om Høsten 966 (se nedenfor S. 54) havde
sat sig fast i Norge, og efter Nederlaget ved Dingenes atter flygtede vestover
Havet. Det sandsynligste er derfor, at hun er død paa Orknøerne. Derimod
beretter den romantiske og lidet troværdige Jomsvikingasaga, strax efter hiin ovenfor
omtalte Fortælling om Haakons Forlig med Danekongen, at Haakon Jarl allerede
i Danmark skiltes fra Harald, at han paa egen Haand drog hjem til Norge, begav
sig til Gunnhild, roste sig af at han havde hevnet hendes Søn Harald ved at dræbe
Guldharald, og bejlede til hende i Danekongens Navn, udgivende det for dennes
indstændige Ønske, at hun strax vilde begive sig til ham med et sømmeligt Følge;
at Gunnhild, som var saare giftelysten, strax løb i denne Snare, som Harald og
Haakon havde lagt for hende, og begav sig til Danmark med 3 Skibe og 60 Mand
paa hvert (i Jomsvikingasaga er der næsten altid 60 Mand paa hvert Skib); at
Kong Harald ved hendes Ankomst til Danmark lod hende møde med Heste og
Vogne, for, som det hed, at føre hende til Bryllupsgildet, men at de Folk, der
kjørte Vognene, henimod Aftenen styrede hen til en Myr, hvori de druknede hende,
og som derefter blev kaldet Gunnhildsmyr; og at Kongen siden takkede dem for
velforrettet Ærende1. Den samme Fortælling gjentages med nogle ubetydelige
Afvigelser, dog saaledes, at man kan se at den overalt hidrører fra en og samme
fjeldske, og Harald Gormssøns Tog til Norge (Cap. 45), aldeles undlader at omtale Harald Grønske, ligesom
det og senere (Cap. 48) heder at Haakon efter at have brudt med Danekongen, herjede Viken «som da laa
under Danekongen»; og da det længer henne i Snorres Olaf Tr. Saga (Cap. 58) kun heder at Harald Grønske
var Konge i Vestfold, medens Fagrskinna, hvor den senere omtaler Harald, aldeles ikke nævner ham som
Konge, Odd Munk (Cap. 28) kalder ham Konge paa Oplandene, (Historia Norvegiae fol. 8. b) og Stykket
om Olaf Geirstadalf i Flatøbogen (Fornm. Søgur X. 212) Konge paa Grønland: da bliver det sandsynligst,
at Harald Grønske slet ikke har faaet det store Len, Snorre og Kongesagaerne omtale, eller at han i alle
Fald har faaet det meget senere. Det første synes dog rimeligst, især da en Beretning om at Harald
Gormssøn selv havde forbeholdt sig det omtalte Stykke, lettelig kunde henføres til Harald Grønske ved at man
læste «Grønske» istedetfor «Gormssøn». Harald Grønske fremtræder desuden ingensteds som nogen mægtig
Konge. Tvertimod indebrændes han af Sigrid Storraade som «Smaakonge». — Se forøvrigt § 11.
1 Jomsvikingasaga, Cap. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
