Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN HARALDSSON
65
opfostret, saa meget mere som han skal være fød paa Fyn, hvor hans Moder
hørte hjemme1. Svens Fødsel maa, som det synes, henføres til Tiden omkring
1 Det er Jomsvikingasaga, som vidtløftigt fortæller, hvorledes Sven blev fød paa Fyn af Saum-Æsa,
og opfostret hos Palne-Toke, der ogsaa var den, som opmuntrede ham til at fordre Folk og Skibe af sin
Fader, der stedse var Hovedmanden for det Parti, som sluttede sig om Sven, der stiftede Jomsvikingernes
Forbund, og endelig dræbte Kong Harald. Ifølge Jomsvikingasaga Cap. 14 var Toke, kaldet Palne-Toke,
en Søn af den mægtige Paine Tokesøn og Ingebjørg, en Datter af Ottar Jarl i Gautland. Ingebjørg havde
først været festet til Palnes ældre Broder, Aake Tokesøn, men denne, bagvasket af sin uegte Broder Fjølne,
der var kommen i Yndest hos Kongen, og ærgrede sig over ikke at have saa meget af den rige Arv efter
Toke, som han fordrede, var bleven lumskeligen dræbt ved Kongens Foranstaltning, og saaledes kom
Ætten i spendt Forhold til Harald. Som Tokes Hjem nævnes Fyn, hvor ogsaa Paine boede, og efter ham
Sønnen Toke, nu kaldet Palne-Toke, Svens Fosterfader. Palne-Toke skal igjen have haft Sønnen Aake,
og denne igjen den bekjendte Vagn Aakesøn, fra hvilken Erkebisperne Asser og Absalon nedstammede.
Palne-Toke og hans Æt omtales ogsaa i Olaf Tr. Saga, Cap. 84, dog saaledes, at man tydeligt kan se at dette
kvm er et Udtog af Jomsvikingasaga, saa at dets Troværdighed hér staar og falder med dennes. Snorre
nævner, merkeligt nok, aldeles ikke noget Om Palne-Toke. Saxo nævner «en vis Toke» som Svens Tilhænger
og Haralds Banemand, og han angiver som Aarsagen til hans Fiendskab mod Harald, at denne, da han
pralede af sin Færdighed i at skyde med Bue, tvang ham til at skyde et Æble af sin egen Søns Hoved, og
siden nødte ham til at give et Bevis paa sin Færdighed i at løbe paa Ski ved at staa ned ad Bjerget Kullen.
(10de Bog S. 486 fgg.). Sven Aagesøn nævner Palne-Toke, men som Haralds, ej som Svens Raadgiver,
og tillægger ham en Bedrift, som ellers tillægges Sigvalde Jarl, nemlig Kong Svens Tilfangetagelse, hvorved
han middelbart antyder Palne-Toke som Jomsvikingernes Høvding. — Hvad nu hine af Saxo meddeelte
Sagn angaar, da indeholde de, som man let ser, tildeels den Beretning, der i Norge fortælles om Herning,
i Schweiz om Wilhelm Tell, o. s. v., og som oprindelig tilhører Sagnkredsen om Valund, se ovf. B, I.
S. 226. De maa derfor betragtes som aldeles uhistoriske, hvilket ogsaa viser sig deraf, at man endnu i
Skaane viser Toke Skyttes Grav ved Klaustrup og i Nærheden af «Hemingsdynge», saa at man altsaa her
baade har Toke og Heming tilsammen. (Petersens Danm. Hist. III. S. 174). Den Forbindelse, hvori
Palne-Toke er sat med Jomsborg, hidrører maaske fra ældre Sagn om Harald Hildetand, ej om Harald Blaatand,
thi i Opregneisen af Haralds Kæmper, der skyldes Starkads Kvad, nævnes en «Toke fra Jum»(Saxo, S. 397).
En mægtig Mand ved Navn Toke levede virkelig paa Harald Blaatands Tid, thi Schol. 37 til Adam af
Bremen nævner ham som Fader til den med Sven Tjugeskegg samtidige Biskop Odinkar af Ribe, og lægger
til, at han var «dux Winlandensis» og at Trediedelen af «terra Winlandensis» var hans Ættegods. Da Mag.
Adam (II. 34) fortæller, at Odinkar skal have stiftet Bispedømmet Ribe af sit eget Arvegods, synes det,
som om «Winland» her betyder en Deel af Sønderjylland. Men de oldnorske Sagabearbejdere, som tidligt
benyttede Mag. Adam, kunne maaske have taget det i Betydningen «Vindland» d. e. Vendernes Land.
Da Vagn Aakesøn synes at have været en historisk Person, og Historieskriveren Sven Aagesøn, saavelsom
Erkebiskopperne Asser og Absalon, kun i faa Led nedstammede fra ham, synes det besynderligt, at Sven
ved at omtale Palne-Toke ikke i mindste Maade skulde antyde sit Frændskab med denne, saafremt Vagn
virkelig var hans Sønnesøn; ligesaa besynderligt er det i dette Tilfælde, at Saxo blot skulde kalde ham
«en vis Toke»; endelig er det besynderligt, at Vagn som Jomsviking skulde slutte sig til et Samfund, der i
det hele taget var Sven fiendsk, medens hans Farfader var Svens ivrigste Ven og Forsvarer. Palne-Tokes
foregivne Slægtskab med Vagn og hans Herredømme i Venden kan vel altsaa ansees som uhistorisk, og
hvad man veed med Vished, bliver kim Tilværelsen af den mægtige Toke, Jarl i Jylland. — Palne-Navnet
knytter sig derimod ganske bestemt til Fyn, hvor der endnu er Sagn om den vilde Palne-Jæger, og hvor
Palles Mark med Pallehuus og Palles Gravhøj nærved Odense minder om Paine-Ættens Magt og Anseelse.
Da de engelske Annaler omtale en fornem Dane ved Navn Pallig eller Palnig (saaledes bør man nemlig
læse Navnet, ikke Paling), gift med Sven Tjugeskeggs Syster og dræbt i Blodbadet 1002, kan man neppe
tvivle paa, at han hørte til hiin fynske Familie, hos hvem Sven var opfostret; og antaget, at Svens
Fosterfader virkelig hed Toke, bliver denne Palnig snarest Tokes (Palne-Tokes) Søn, opkaldt efter Farfaderen.
At Svens Fosterfader virkelig kan have dræbt Kong Harald, er i sig selv ej saa usandsynligt, men hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
