Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG I HJ ØRUNGAVAAG 103
ud igjennem Vart aisfjorden for at møde dem, og lagt sig med Flaaden i
H j ørungav aag1.
Da Jomsvikingernes Flaade viste sig, gave Jarlerne Haakon og Erik Befaling
til at der skulde blæses til Kamp. «Jarlen», siger Skalden Thord Kolbeinssøn,
«satte sine høje Stavne mod Sigvalde; ligesom Maager skrede Skibene mod
Danernes Skej der, og Flaaden udbredte sig langs med Landet»2. Paa begge Sider
ordnedes Skibene, og Anførerne rejste sine Merker. Begge Flaader deelte sig i tre
Hovedafdelinger med lige mange Skibe i hver, nemlig 60 paa Nordmændenes,
20 paa Jomsvikingernes Side. I Midten befalede Haakon Jarl mod Sigvalde og
hans Broder Thorkell; paa højre Fløj Erik Jarl mod Bue digre og Sigurd Kaabe,
og paa venstre Fløj Svein, Haakon Jarls Søn, mod Vagn Aakesøn. Med Haakon
vare Høvdingerne Skofte (ikke Tidende-Skofte, der allerede for længe siden var
død) og Ragnvald af Ærvik fra Stad. Paa venstre Side af Haakon Jarl, lige overfor
Thorkell høje, laa hans Søn Erling, og med ham Jern-Skegge fra Uphaug paa
1 Vi have saavel her, som i det Følgende, væsentligst fulgt Fagrskinnas Beretning, der forekommer
os at være den meest rimelige og tillige den, der indeholder de fleste af de i Norge selv vedügeholdte
Traditioner. Beretningen hos Snorre og i Olaf Tryggv. Saga stemmer i det Væsentligste dermed indtil
Beskrivelsen over Slaget selv begynder. Jomsvikingasaga derimod meddeler i sit sædvanlige svadsige Sprog
en heel Deel Anekdoter og forøvrigt mange fra hiin Beretning meget afvigende Omstændigheder, der muligt,
ja endog rimeligviis, grunde sig paa islandske Sagn, men som dog, endog formedelst den Strid, hvori de
staa med de ellers bekjendte daværende politiske og geographiske Forhold, vise sig yderst mistænkelige,
og vistnok for en stor Deel ere opkomne i senere Tider. Det er allerede omtalt, hvorledes den lader
Jomsvikingerne komme til Tunsberg i Stedet for til Jæderen. Allerede dette er en aabenbar Fejl. Stedet, hvor
Agmund hvite, der her sættes i Stedet for Geirmund, finder Haakon, siges at være Skuggen, men i et andet
Haandskrift (Flatøbogen) Sola, hos en Mand ved Navn Erling: det er aabenbart, at dette er den
oprindelige Læsemaade, og at den senere saa berømte Erling Skjalgssøn paa Sola har foresvævet Fortælleren,
især siden det ogsaa heder, at Erling sendes om paa Rogaland; men at kim en senere Afskriver har rettet
Navnet efter Fagrskinna til «Skugga». Jomsvikingasaga lader Haakon ved Efterretningen om deres
Ankomst sende nogle Mænd til sin Søn Svein paa Lade, for at bede ham samle Folk i Thrøndelagen, medens
Erik drager til Naumdal og Erling til Rogaland; der fortælles ogsaa en Historie om den fredløse Viking
Thorkell (de øvrige Beretningers Thorstein) Midlang, som mødte Erik Jarl i et Sund, kaldet Hamrasund,
og vilde stride med ham, men overtaltes af ham til at forene sig med Hæren og stride mod Jomsvikingerne,
for at faa sin Fred igjen. Afstanden fra Stad til Herø angives til 20, i Flatøbogen til 6 Sømile. Bonden,
som driver Kvæget, og som forleder Jomsvikingerne til at drage mod Haakons Overmagt, kaldes Ulf;
det er her ikke Bue, men Vagn, som treffer ham, og Vagn har selv kun et eneste Skib, medens de øvrige
ligge tilbage ved Herø. Ulf nævner her Hjørungavaag selv som det Sted, hvor Jarlens Flaade laa, og hans
simple og let forstaaelige List, at gjøre Jomsvikingerne hidsige paa at angribe Haakon ej saa meget i den
Hensigt at bringe dem i Fordærvelse (thi de søgte ham jo under alle Omstændigheder), som for at faa dem
til at slippe hans Kvæg, falder her ganske bort og gjøres til en romantisk Selvopofrelse, idet Ulf gaar ombord
paa Vagns Skib og viser ham Vejen, indtil de komme til Hjørungavaag; da styrter han sig overbord, men
gjennembores af Vagns Spyd. Vaagen selv, den nuværende Lidvaag, for ikke meget lang Tid siden endnu
kaldet Hjøringdalslid-Vaag og Hjøring-Vaag strax indenfor Hjøringnes paa Østsiden af Hovedlandet,
beskrives aldeles urigtigt, med Mundingen i Vest og Bunden i Øst, med en 0, under det umulige Navn
Primsigd, i Nord, og med Harundfjord (Hjørendfjord) i Syd.
2 Af «Belgskagadraapa», digtet til Ære for Erik Jarl af hans Skald Thord Kolbeinssøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
