- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
133

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ASSUR HAFGRIMSSØNS DRAB

133

hvorved han selv skulde dømme i Sagen; thi rimeligviis var den snue Thrond
overbeviist om at Sigmunds Ædelmodighed just da vilde bringe ham til at sætte
saa lempelige Vilkaar som muligt. Sigmund, der vist havde faaet bestemte
Forholdsregler fra Haakon Jarl, paastod derimod at Jarlen skulde afgjøre Sagen
mellem dem, og derved blev det. De skulde den følgende Sommer begge drage
over til Norge for der at høre Jarlens Dom. Imidlertid tilbragte Sigmund, Thore
og mange Mænd med dem Vintren i hans Fædrenegaard paa Skuvø, hvor han
levede med megen Pragt.

Den følgende Vaar gjorde baadq Sigmund og Thrond sig rejsefærdige.
Sigmund udrustede sin ene Knarr — den anden havde han allerede den foregaaende
Høst sendt til Norge — Thrond derimod en Byrding (et Fragtfartøj), som han
ejede. Da Sigmund var færdig, sejlede han afsted tilligemed Thore og henved
20 Mand; de landede ved Søndmøre, hvor Haakon Jarl just opholdt sig, og begave
sig strax til ham. Jarlen modtog dem venligt, og Sigmund fortalte ham hvorledes
det var gaaet ham, og om Forliget med Thrond. Da Jarlen hørte det, sagde han
strax, at Sigmund og Thrond ikke havde været lige snue, og at han tvivlede om
at Thrond virkelig vilde komme. Han havde Ret, thi Sommeren led hen, og ingen
Thrond kom. Endelig kom der andre Skibe fra Færøerne, med den Efterretning,
at Thrond nok var afsejlet fra Færøerne, men at Storm havde drevet ham tilbage
og skadet hans Skib, saa at det ej kunde holde Søen. Med denne Besked maatte
Sigmund og Jarlen lade sig nøje. Jarlen afsagde nu efter Sigmunds Anmodning
sin Dom, uagtet Thrond ej var tilstede. Han bestemte at denne skulde udrede
fire Mandsgjeld, eet for hver af Brødrene, som han havde hjulpet til at fælde;
et tredie fordi han havde raadet til Sigmunds og Thores Drab; og endnu eet fordi
han havde villet sælge dem som Trælle. Sigmund skulde have den Deel af
Færøerne, hans Fader havde haft i Len, uden at betale Skat af den; den anden Deel,
der havde tilhørt Hafgrim, skulde inddrages, men ogsaa den gav Jarlen ham i
Len, imod en aarlig Skat. Hafgrim skulde ligge ugild, ligesaa Assur, fordi han
havde tilegnet sig Sigmunds Ejendom. Thrond skulde udrede alle disse Penge
paa een Sommer; skede dette, og overholdt han forøvrigt Forliget og den afsagte
Dom, skulde han have Landsvist1 i Færøerne, ellers ikke. Sigmund takkede Jarlen
for denne Afgjørelse, forblev i Norge om Vinteren, og drog ikke over til Færøerne
førend den følgende Vaar (990). Da han var kommen did, stevnede han Thrond
til at møde sig paa Thinget i Thorshavn. Thrond indfandt sig, og Sigmund
bebrejdede ham hans Uordholdenhed, fordi han ikke efter Løfte havde fulgt ham
til Norge; han bad ham nu erklære sig reent ud, om han vilde holde noget Forlig

1 D. e. Tilladelse til at opholde sig i Landet, Frihed fra Utlegd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free