Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
HA AKON JARL
som da blev vedtagen, nemlig til Tidsregningens Forbedring. Man havde i længere
Tid regnet Aarene efter Uger, i Stedet for efter Fimter eller Perioder af fem Dage,
hvilket af flere Ytringer i de gamle Love at dømme synes at have været vore
Forfædres ældste Inddeling af Tiden, medens Uge-Inddelingen derimod synes at
være opkommen efter Bekjendtskabet med de sydligere Nationer. Fimterne
passede til Aarets Dage-Antal, saa at dette jevnt kom til at udgjøre 73 Fimter, og
den Fejl, som ved denne Regningsmaade opstod, kun bestod i at Skuddagene hvert
fjerde Aar tabtes. Men naar man regnede efter hele Uger, kunde man ej komme
Aarets Dageantal nærmere end at lade Aaret bestaa af 52, altsaa af 364 Dage, og
derved tabte man hvert Aar een Dag. Saaledes gik det paa Island. De merkede,
heder det, at Sommeren mere og mere flyttede sig tilbage mod Vaaren, og ingen
kunde fortælle dem, at Aarsagen dertil var den, at Aaret havde een Dag mere end
der jevnt gik op i hele Uger. Da, fortæller Are Frode, traf det sig at Thorstein
Surt, en Søn af hiin Hallstein, Thorolf Mostrarskeggs Søn, som var kommen ud
til Island med Bjørn austrøne, drømte at han var i en talrig Forsamling paa
Althinget, og vaagede, medens alle Folk rundt omkring ham sov, men at han
siden sovnede, og de øvrige vaagnede. Hans Drøm forklaredes af Usvif Helgesøn,
Skalden Einar Skaaleglams Broder, saaledes at alle vilde tie, naar han talte paa
Lagberget ved Althinget, men at de siden vilde ytre lydeligt Bifald, naar han
havde hørt op at tale. Da nu Folk vare komne til Things, foreslog han, at man
hver syvende Sommer skulde lægge en Uge til Aaret, og se hvorledes det vilde
gaa. Og som Usvif havde forudsagt, bleve alle slagne ved Rigtigheden af dette
Forslag, og det blev strax antaget som Lov efter Thorkell Maanes og andre
forstandige Mænds Raad. Saaledes indrettedes den saakaldte Sommer-Auke, der
fra den Tid af stedse har været anvendt i den islandske Kalender, og hvorved
man hvert syvende Aar bødede paa det aarlige Tab af en Dag. Tabet af
Skuddagene synes man endnu ikke at have forstaaet at berigtige, men det varede nu
ikke saa mange Aar, inden Christendommen indførtes, og den forbedrede
Kalender, som den christne Gejstlighed da medbragte, maa ogsaa have tjent til at
bringe den nationale i bedre Orden. Thorkell Maane, der var en Sønnesøn af
Ingulf1, Øens første Landnamsmand, og som udmerkede sig ved sit rene og dydige
en anseet og formaaende Mand (S. 40 Note 1). Endelig maa det bemerkes, at da Thorsteins Fader Hallstein
allerede kom til Island som Landnamsmand (se ovf. B. II. S. 159) c. 880, og egtede Osk, Thorstein rødes
Datter, mellem 890 og 900 (se ovf. B. II. S. 161, 162) maa Thorstein Surt være fød omtrent ved 895, og
bliver derfor næsten vel gammel til at have foredraget sin Sag til Thinge 970.
1 Hans Fader var den Thorstein Ingulfssøn, hvilken vi allerede ovenfor (B. II. S. 156 og 198) have
omtalt som den, der indrettede Thinget paa Kjalarnes. Om Thorkell Maane heder det i Landnåma (I. 10):
han var den af alle hedenske Mænd paa Island, som havde den bedste Tro, efter hvad man har seet Prøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
