- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
151

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FREDLØSE PAA ISLAND. HØRD GRIMKELLSSØN 151

kom Raden til Hørd. Han vægrede sig først ved at drage over, men Kjartan
haanede ham som ræd og umandig, og dette kunde han ikke taale. Han fulgte
med, og var allerede næsten kommen til Land, da han fik se Geirs Lig flydende
paa Vandet; forbitret dræbte han Kjartan, men i det samme landede Baaden,
og han og de Øvrige bleve bundne for at aflives. Dog rev han sig løs, snappede
en Øxe fra sin Svoger Indride, og forsvarede sig en Tidlang med fortvivlet
Tapperhed, indtil endelig Øxen gik af Skaftet, og Thorstein Guldknap dræbte ham (985).
Hans tro Hustru Helga, der var bleven tilbage paa Øen, svømmede om Natten
til Land først med sin yngste, og siden med sin ældste Søn. Hun tog sin Tilflugt
til Hørds Syster Thorbjørg, der var gift med Indride paa Thyril. Her forbleve
de en Stund, og droge siden til Norge og derfra til Gautland; en af Sønnerne,
Bjørn, kom siden tilbage til Island, og dræbte mange til Hevn for sin Fader,
ligesom og Thorbjørg fik dræbt flere, saa at man i alt regner at 24 Mænd faldt
i Hevn for Hørd. En Deel af Hørds Bande var allerede før hans Død, paa et Tog
til Fastlandet for at hente Vand, bleven afskaaren fra Stranden; nogle af dem
dræbtes, men de øvrige satte til Fjelds, hvor de toge Tilhold i en Hule, forstærkedes
med Flere, og fortsatte deres vante Liv, indtil Torve og et Par andre Høvdinger
omsider fik dræbt de fleste af dem. Der omtales endnu en lignende Bande, de
saakaldte Kropsmænd, som Torve skal have taget af Dage1.

Ved Breidafjorden var især Olaf Feilans og Thorolf Mostrarskeggs Æt i
Besiddelse af Magten. Om Olaf Feilans Søn Thord Gelle, og den Indflydelse, han
udøvede paa Retsforfatningen, er forhen talt. Hans Sønner Thorarin Filsenne
paa Hvam og Eyjolf den graa eller listige i Otradal arvede hans Besiddelser, men
ikke hans Anseelse; derimod synes den største Glands i en lang Tid at have heftet
ved Høskuld Dalakollssøn og hans ridderlige Søn Olaf Paa, i Særdeleshed da
Thor-grim, den egentlige Thorsnesgode, af Venskab for sine Svogere Thorkell og Gisle
Surssønner flyttede nord til Søbool i Dyrafjorden, saaledes som det forhen er
nævnt, overladende sin Fædrenegaard Helgafell til sin mindre anseede Broder
Børk den digre. Olaf Paa var, som vi have nævnt, gift med Egil Skallagrimssøns
Datter, og han bosatte sig endnu i Faderens Levetid paa Hjardarholt, som han
selv bebyggede med megen Pragt, og hvor han levede paa en stor Fod. Bjelkerne
og Panelingen i hans Gildeskaale vare smykkede med de herligste Udskæringer,
forestillende Æsernes Bedrifter. Ved hans Datters Bryllup kvad Skalden Ulf
Uggesøn en heel Draapa, hvori han beskrev disse Scener; af denne Draapa, kaldet
Huusdraapa, have vi endnu enkelte Levninger tilbage2. Uagtet Olaf Paa kun var

1 Hørds Saga, jvfr. Landnåma I 20.

2 Disse Brudstykker findes i Skålda, og det er af dem, man kan se at Udskjæringerne maa have frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free