Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRN BREIDVIKINGAKAPPE. VATNSDØLERNE 159
de vare voxne. Gunnhilds Sønner herskede da endnu i Landet, og Sokke stod
højt i deres Gunst. For at undgaa hans Efterstræbelser, tilbragte begge
Fostbrødrene nogle Aar med Handelsrejser, og besluttede endelig at flytte ud til
Island. Dog fandt de før Afrejsen Lejlighed til at overfalde og fælde Sokke
(omkring 964), og droge derpaa til Island, hvor de begge nedsatte sig i Vatnsdalen1.
Ottar egtede en Datter af den rige Olaf paa Haukagil, Aavalde en Datter af Eyvind
Sørkve. Ottar havde med sin Hustru flere Børn, af hvilke Sønnen Hallfred især
er bleven berømt. Allerede fra Ungdommen af udmerkede han sig som en ypperlig
Skald, og ved sin bidende Tunge. Vi ville i det Følgende oftere have Anledning
til at omtale ham under det Tilnavn, med hvilket han sædvanligviis plejer at
benævnes, nemlig Vandrædaskald; hans Kvad indeholde de vigtigste og
paalide-ligste Efterretninger om Olaf Tryggvessøns Bedrifter. Ottars Datter Valgerd
udmerkede sig ved sin Skjønhed. Hun var den smukkeste Kvinde, Ingulf den
smukkeste Mand i Vatnsdalen2: intet Under, at de fandt hinanden, og at der
opstod en Kjærlighedsforstaaelse mellem dem; men da Ingulf ikke lod til at have
alvorlige Hensigter, var Ottar meget misfornøjet hermed, og anlagde Sag mod
Ingulf allerede medens hans Fader Thorstein endnu levede, fordi han havde digtet
Elskovskvad om Valgerd, hvilket ansaaes for en stor Fornærmelse. Jakul blev
heel forbitret, men desuagtet kom det til et Forlig, hvorved Ottar overlod
Thorstein selv at dømme i Sagen, og denne dømte sig selv til en Bod af et Hundrede i
Sølv for den Fornærmelse, Ingulf havde tilføjet Ottar, hvorimod han forpligtede
Ottar til at flytte bort fra Her edet. Ottar begav sig derfor syd over Heiden til
Norderaadal ved Borgarfjorden3. Dette hindrede imidlertid ikke Ingulf i at
gjentage sine Besøg hos Valgerd, især efter at han var bleven Gode, thi nu indfandt
han sig stadigt hos hende, hver Gang han drog til eller fra Thinget. Dette var
saa meget mere forargeligt, som han selv nu var bleven gift med hendes Moders
yngre Syster Halldis, Datter af Olaf paa Haukagil. Da Forestillinger intet frugtede,
besluttede Ottar, som den svagere, at rydde Ingulf afvej en ved lejede Mordere.
Engang mislykkedes Forsøget, og Ottar blev dømt til en svær Pengebod, men
det afgjordes tillige, at Ingulf skulde ligge paa sine Gjerninger, dersom han blev
1 Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 151, 152. Det heder her, at de, førend de dræbte Sokke, vare 3 eller
4 Aar i Handelsfærd, og hos Galte i 7 eller 8 Aar; der var altsaa tilsammen 10 til 12 Aar mellem deres Fædres
Drab og Hevnen. Da det nu tillige siges at deres Fædre dræbtes i den senere Tid af Haakon den godes
Dage, kan dette vel neppe sættes tidligere end 954; men Hevnen kan heller ikke sættes senere end 964.
2 Saavel Olaf Tr. Saga Cap. 154 som Vatnsdølasaga Cap. 38 anføre et Vers om, hvor kjære Kvinderne
var i Ingulf. «Alle Møer», heder det, «vilde gaa med Ingulf, baade voxne og Børn; ja endog den gamle Kærling
sagde: jeg vil gaa med Ingulf saa længe der findes to Tænder i min Gome».
3 Beretningen i Olaf Tr. Saga Cap. 154 er noget, skjønt højst ubetydeligt, forskjellig fra den i
Vatnsdølasaga Cap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
