Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
HAAKON. JARL
gik over Seinen og opsloge deres Lejr udenfor Rouen. Vill jam skal, ængstelig
herover, strax have tilbudt Riulf at afstaa ham Landet ej alene til Rille, men
ogsaa til Seine. Dog nu var Riulf bleven saa overmodig, at han reent ud fordrede
at Villjam skulde forlade Nordmandie og drage til sine franske Frænder: «Landet
tilhørte ham ej og han kunde derfor ej bortskjenke det. Vilde han ej med det
Gode drage bort, skulde de indtage Staden og dræbe ham». Villjam vovede ikke
at forblive i Staden, men drog ud af den tilligemed nogle faa Krigere, og lejrede
sig paa en af de omliggende Højder. Da han herfra saa, hvor stor Oprørernes
Hær var i Sammenligning med hans lille Skare, forsagede Modet ham, og han
sagde til en af sine Krigere ved Navn Bernhard, at han vilde drage til sin
Morbroder, Grev Bernhard af Senlis, og opholde sig hos ham saa længe indtil han ved
hans Hjelp kunde faa Bugt med Oprørerne. Men Bernhard sagde: «til Floden
Epte skulle vi følge dig, ej længer ind i Frankrige; hvis du er usei nok til at opgive
det Land, din Fader med os har vundet, ville vi heller gaa ombord paa Skibene
og rejse hjem igjen». Krænket ved disse Ord sagde Villjam, at han strax vilde
binde an med Fiendens Overmagt og begynde Slag. Bernhard glædede sig derover;
han talte Villjams Flok, for at se hvor mange der vilde følge deres Herre i Kampen.
Det var ikke mere end 300, men de vare alle tapre og vel udrustede Mænd. De
tilsagde ham ved Vaabengny deres Troskab, og han styrtede sig nu, i Spidsen
for dem, mod Fienden, som blev aldeles overvunden. En Mængde faldt eller
druknede i Seinen; Riulf undkom til Skogs1, og skal ifølge en senere Forfatters Udsagn
være bleven udleveret til Villjam af sin egen Søn Aaskell, hvorefter Villjam skal
have ladet ham blinde2. Strax efter Slaget bragtes ham det glædelige Budskab,
at hans Hustru eller Frille, som han havde ladet bringe til Fécamp for at hun
kunde være i Sikkerhed for Riulf, havde født ham en Søn, hvilken han kaldte
Richard, og siden, som vi have nævnt, sendte til Bayeux for der at opdrages.
Villjam forbandt sig nu nøje med de mægtigste franske Lensfyrster, Grev Villjam
af Poitou, Grev Heribert af Vermandois, og Grev Hugo af Paris; den første gav
han sin Syster Geirlaug3 til egte, selv egtede han Heriberts Datter Liudgarde.
Efter at Kong Ludvig (d’Outremer) var kaldt tilbage fra England, hvorved Villjam
1 Dudo, hos Duchéne, S. 94—96.
* Villjam af Malmesbury er den eneste Forfatter, der har dette Tillæg om Aaskell (Anschetillus), og
om at Riulf blev blindet. Han tilføjer og, at Villjam siden sendte Aaskell med et Uriasbrev til Hertugen
af Pa.via i Italien, hvilken og lod ham angribe af 1000 Ryttere, mod hvilke han længe forsvarede sig
tappert, men endelig maatte bide i Græsset med alle sine Mænd, undtagen Balzo, der flygtede tilbage til
Frankrige, traadte i Grev Arnulfs Tjeneste, og hevnede Aaskell ved siden at deeltage i Villjams Drab.
(Vill. Malmesb. hos Savile, S. 54, 55).
3 Hun nævnes ej af Dudo, kun af Villjam af Jumiéges, der kalder hende «Gerloc». Andre Forfattere
kalde hende ogsaa Adela.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
