Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN OM OLAF TRYGGVESSØNS UNGDOM
211
holm, og om hans Kamp med Kjøbmændene fra Jemteland. Efter tre Aars Ophold
i Vendland forlader han dette paa Grund af Geiras Død, herjer i Danmark og
kommer i hiin Fare, fra hvilken han frelser sig ved Korsets Tegn; derfra vender
han tilbage til Gardarike, gaar til Grækenland, lader sig primsigne, og omvender
Kong Valdemar, saaledes som ovenfor nævnt. Merkelige Sagn om Eremitten
paa Sylhngerne kalde ham derpaa did. Men Eremitten og Abbeden, som døbte
Olaf, gjøres her til een og samme Mand, og der tales intet om Spaadommen. I
England bliver Olaf kjendt med en Sigurd Jarl af Northumberland, og forener
sig med ham om at herje mod Vikinger og Ransmænd. Derpaa drager han til
Kejser Otto den røde (Otto II) der strider mod Harald Gormssøn og Haakon
Jarl ved Dane virke; Olaf tilbyder sin Tjeneste, og kommer saaledes anden Gang
i Berørelse med Haakon Jarl. Han giver Kejseren Anslag paa at sætte Ild paa
Dane virke, vender siden tilbage til England, herjer i Forening med Sigurd Jarl
blandt Briter, Skoter og Irer, og bliver endelig gift med Gyda paa den forhen
omtalte Viis; dog siges hendes Broder Olaf Kvaran her at være Skoternes Konge,
og Omstændighederne ved Holmgangen med Alf vine fortælles lidt anderledes1.
Snorre Sturlasøn, der allerede anvender Kritik, følger den i Kongesagaerne
opstillede Tidsregning, men udelader de meest usandsynlige Dele af Fortællingen.
Han omtaler Olafs Ophold i Estland og Gardarike paa sædvanlig Maade, nævner
noget om at han allerede fra sit tolvte Aar deeltog i Krigsforetagender og af
Valdemar sattes over de Krigerskarer, der skulde værge Landet, fortæller om hans
Rejse fra Gardarike, Kamp paa Bornholm, Ankomst til Vendland og Giftermaal
med Geira, lader ham betvinge de vendiske Borge, stride med Jemter og Goter,
og deeltage i Kampen ved Danevirke. Derpaa omtales Geiras Død, tre Aar efter
Olafs Ankomst, og nu lader Snorre ham først foretage hiint ovennævnte Tog til
Saxland, Frisland og Flandern, uden dog med et eneste Ord at omtale hans
æventyr-lige Tilbagerejse til Gardarike, og hans endnu æventyr ligere Besøg i Grækenland,
der havde Kong Valdemars Omvendelse til Følge. Han siger kun, at Olaf fra
Flandern begav sig til England, herjede paa Northumberland, Skotland,
Syderøerne, Man, Irland, Bretland og Kumraland, og efter 4 Aars Forløb kom til
Syl-lingerne, hvor han traf Eremitten, prøvede hans Spaadomsgave og blev døbt,
saaledes som det ovenfor er berettet; derpaa fortælles Olafs Giftermaal med Gyda
aldeles paa samme Maade, som i Kongesagaerne2. Kort, Snorre har aabenbart
benyttet disse, men udeladt, hvad han fandt alt for æventyrligt. Alt hvad han har
udeladt, er, vel at merke, hvad Kongesagaerne have tilfælles med, eller ligefrem
laant af Legende-Sagaen.
1 Odd Munk, Ol. Tr. S. Cap. 3—14. 2 Snorre, Olaf Tr. Saga Cap. 5—7; 21—26; 30—35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
