Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON JARLS STILLING I NORGE
227
heder, naar det gjaldt ham om at udfritte Landsmænd paa en mere end
almindelig forsigtig Maade; men at han forresten ogsaa i England sædvanligviis gik
under sit rette Navn Olaf, derom vidner noksom den Omstændighed, at han
kaldes Olaf (Anlåf) i de samtidige engelske Beretninger om hans Bedrifter der
i Landet.
Haakon Jarl lyttede til Efterretningerne om Olaf Tryggvessøn med en
Ængstelighed, som man neppe skulde have ventet hos ham, paa en Tid da hans Magt
maatte ansees grundfæstet i Norge. Den store Sejr over de farlige og mægtige
Jomsvikinger havde bragt ham Hæder og gjort ham populær; hans Iver for
Hedendommen sikrede ham desuden Hedningernes Venskab — og deres Antal var endnu
det overvejende i Landet — Aaringerne vare gode, Landet blomstrede, med
Nabo-kongerne, endog med Erik Sejrsæl i Sverige, synes der at have hersket Fred1:
for Haakon skulde det derfor synes som om intet var at befrygte. Men han kjendte
Nordmændenes Hengivenhed for Harald Haarfagres Kongeæt; den betragtedes
allerede som odelsbaaren til Riget, medens Haaleyge-Ætten, hvor anseet den end
var, i det højeste blot kunde ansees som arveberettiget til Thrøndelagen; han
maatte føie, at han, om han end var nok saa meget yndet og adlydt, dog kun var
yndet og adlydt af personlige Grunde, ej ved det Trylleri, Bevidstheden om en
Regents lovlige og arvelige Adkomst til Riget, især i hine Tider, udøvede paa
Gemytterne endog uden Hensyn til hans Personlighed. Og dobbelt usikker maatte
han føie sig, da han begyndte at merke, at den personlige Hengivenhed, Folket
hidtil havde næret for ham, var i Aftagende, og det ved hans egen Brøde. Ved
Haakons Charakteer var der nemlig flere slette Sider, hvilke han, saa længe han
arbejdede paa at sikre og befæste sit Herredømme, havde haft Klogskab og
Kraft nok til at bekæmpe, saa at de ej traadte frem for hans Omgivelser i et
synderligt sterkt Lys, og uagtet hans Færd i den guldharaldske Sag vistnok maatte
have lagt for Dagen, at Samvittighed, Tro og Love ej vare ham meget hellige,
dækkedes dog disse Pletter let med Patriotismens Kaabe. Men efter at han havde
erhvervet Magten, og endelig troede sig sikker, synes det som om hans slette
Tilbøjeligheder traadte frem med desto større Styrke, jo mere han hidtil havde
holdt dem tilbage, og som om han ikke engang længer formaaede at bekæmpe
dem. Af flere Træk, der fortælles om ham, ser man at han begyndte at vise sig
snæverhjertet, uædelmodig og grusom, Fejl, der paa de Tider fremfor alle andre
1 Odd Munks Bearbejdelse af Olaf Tr. Saga fortæller, hvad der ogsaa tidligere er omtalt, at Erik Sejrsæl
egtede Haakons Datter Aude. Hvis der ligger nogen Sandhed til Grund for denne Beretning, hvilken Odd
forresten urigtigt henfører til den Tid, da Olaf Tryggvessøn var et Barn, maa Giftermaalet have foregaaet
efter at Erik havde forskudt Sigrid Storraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
