Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRUN LUNDESOL. GAULDØLINGERNES OPSTAND. THORA PAA RIMUL 239
skulle vi treffes paa Møre, thi did skal jeg begive mig, naar kun Bondehæren har
opløst sig noget; imidlertid finder jeg vel altid et eller andet Skjulested her i
Nærheden, saa længe de ere samlede og søge efter os paa det hidsigste». Dette skede;
hans Mænd droge hver til sin Kant, nogle ud til Erlend, andre til deres Gaarde.
Jarlen beholdt kun sin Træl Thormod Karle tilbage hos sig. Kark skal have været
af samme Alder som Jarlen, og allerede været skjenket ham i Tandgave1, da han
var et Barn; derfor ansaa han sig vel ogsaa sikker paa hans Troskab. Ledsaget
af Kark red Jarlen afsted for at søge Skjul. Hans Hensigt var at ty til den før
omtalte Thora, hvis Gaard Rimul2 laa paa den anden Side af Gaulelven. Denne
var iislagt, men fuld af Vaager, da det var om Vaaren. I en saadan Vaag stødte
Jarlen sin Hest ned, og lod sin Kappe og sit Sverd blive tilbage ved Iisranden,
for at det skulde se ud som om han var falden ned der og druknet; derpaa gik
han med Kark tilfods op paa den anden Bred, og ind i en Hule, som siden kaldtes
Jarlshulen. Der laa de en Stund og sov. Kark bar sig ilde i Søvne, og sagde,
da han vaagnede, at han havde drømt at en sort og fæl Mand kom henimod Hulen,
saa at han frygtede at han vilde komme ind, men at han standsede ved Indgangen,
og sagde: «nu er Ulle død», hvorefter han vendte om og gik op til Fjelds. «Da er
vist min Søn Erlend dræbt», sagde Jarlen. Anden Gang sovnede Kark, og lod
atter ilde i Søvne: paa Jarlens Spørgsmaal, hvad han havde drømt, svarede han,
at det forekom ham som om den samme Mand skred ned ad Fjeldliden indtil
han kom til Hulen, og sagde her: «sig Jarlen, at nu ere alle Sund lukte». «Dette
bebuder os begge et stakket Liv», svarede Jarlen. Strax efter stod han op, forlod
Hulen, og gik op til Rimul. Han sendte Kark ind for at bede Thora om at komme
ud til ham i al Hemmelighed. Hun kom, og Jarlen bad hende nu skjule ham i
nogle Dage, indtil Bondehoben havde opløst sig. Hun forestillede ham, at hans
Uvenner efter al Rimelighed netop vilde lede efter ham paa hendes Gaard, baade
ude og inde, da de kjendte hendes Forhold til ham; «dog», sagde hun, «er der eet
Sted her paa Gaarden, hvor man neppe kunde falde paa at søge efter en saa stor
Høvding som dig, nemlig et Svinebøle». Thora fulgte ham derhen: det var under
en stor Steen. «Dette Skjulested er godt udtænkt», svarede Jarlen, «og jeg vil
strax benytte mig deraf; Livet maa først og fremst bevares, uden Hensyn til om
Stedet just ikke er saa prægtigt». Kark maatte nu grave en dyb Grav tæt ved
Stenen. Imidlertid fortalte hun Jarlen, hvad hun havde hørt, at Olaf Tryggvessøn
var kommen ind i Fjorden og havde dræbt hans Søn Erlend. Da Graven var færdig,
steg Haakon og Kark ned i den; Thora gav dem Mad, Drikke, Lys og hvad de
1 Tandgave (tannfé) kaldtes den Gave, man skjenkede Børn, naar de fik Tænder.
2 Navnet skrives ogsaa Ræmul; det udtales nu Romul. Gaarden ligger omtrent lige over for Meelhuus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
