Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF TRYGGVESSØN TAGES TIL KONGE
259
Riges Konge. Den hele Almue og Mængde løb op, og sagde at ingen anden skulde
være Konge end Olaf Tryggvessøn. Landet blev ham tildømt efter gammel Lov;
Bønderne lovede ham deres iSiderstøttelse til at erhverve og forsvare Riget, og
Kongen tilsagde dem igjen at overholde Lov og Landsret, og forsvare dem mod
Haakon Jarls Sønner og alle andre, der vilde lade dem undgjelde deres Opstand
mod Jarlen1.
Det maatte nu først og fremst være Olaf magtpaaliggende at blive anerkjendt
ogsaa i de øvrige Fylker af Landet. Han foretog derfor i Løbet af den første
Vaar og Sommer2 en Rejse gjennem det hele Land, fra Fylke til Fylke, lige til
1 Olaf Tryggv. Saga i Fornm. Sögur Cap. 105, hos Snorre, Cap. 57; Odd Munks Bearb. Cap. 40,
Fagr-skinna Cap. 70. Det er kun Odd Munk og Fagrskinna, som udtrykkeligt nævne Ørething; de øvrige nævne
kun «Allsherjarthing» for de 8 Fylker i Thrøndelagen; dog er dette i sig selv eensbetydende dermed. Maaske
at ogsaa det Thing, paa hvilket Haakon den gode blev tagen til Konge (se ovf. B. II. S. 333) var Ørething;
dog siges det ikke udtrykkeligt. Jvfr. B. II. S. 108. Sviarnes Ret (Konge at tage og vrage for hele Sverige)
nævnes i Uplandslagen.
2 Om Tidsregningen for Olaf Tryggvessøns Regjeringstid er der nogen Uovereensstemmelse i
Oldskrif-terne, og er det derfor bedst, allerede her at omtale, hvad der i den Henseende er nødvendigt. Der er dog
ikke Spørgsmaal om andre Oldskrifter end den egentlige Olaf Tryggv. Saga i Kongesaga-Rækken, og Snorres
Bearbejdelse; thi Odd Munks legendariske Bearbejdelse kan alene ansees som en Anekdotsamling uden
streng chronologisk Orden, og heller ikke Fagrskinna, end sige de øvrige mindre Skrifter indeholde
chrono-logiske Bestemmelser.
Olaf Tryggv. Saga, hvis Chronologi for øvrigt er saa vel ordnet, at den næsten endog derved bliver
mistænkelig, begynder den med en Selvmodsigelse. Den siger nemlig (Cap. 109), at han tilbragte den første
Vinter og Sommeren efter at han var tagen til Konge i Throndhjem med at berejse og underkaste sig
Landet, og lade sig hylde paa hvert Lagthing, lige til Viken, medens det i Cap. 140 og de følgende heder, at han
hiin Vinter drog til Viken, forblev der til ud paa Vaaren, christnede den, og fortsatte derpaa sin Rejse langs
Kysten lige til det nordlige Norge. Snorre (Cap. 57) lader ogsaa Olaf strax drage om i Landet, forblive
om Sommeren i Viken (Cap. 59), christne den den første Sommer og Vinteren efter, og derpaa endelig
tiltræde sin Kystrejse. Da nu ogsaa Fagrskinna (Cap. 71) omtaler Olafs Rejse rundt om i Landet strax efter
hans Hylding, og vi derhos allerede have seet, at Olaf kom til Norge førend Vinteren endnu var endt,
bortryddes Modsigelsen i Olaf Tryggv. Saga bedst ved her at følge Snorre, og antage at Olaf Tryggv. paa første
Sted mener den Deel af Vinteren, som endnu var tilbage efter hans Ankomst, og paa andet Sted den følgende
Vinter. Kalde vi nu altsaa dette første Aar, i hvilket Haakon styrtede og Olaf blev Konge, A, og de
følgende B, C, o. s. v., fordeles Begivenhederne efter Olaf Tryggv. Saga saaledes:
A. Omrejsen og Hyldningen rundt om paa Thingene indtil Viken.
B. Viken christnet, Kongens Rejse og Paabud af Christendommen paa Agder, Hordaland (Cap. 141),
Erling Skjalgssøns Giftermaal (Cap. 147), Thinget paa Dragseid (Cap. 149), Ødelæggelsen af Hovet paa Lade,
Rejsen til Naumdal, og Tilbagerejsen til Throndhjem (Cap. 150), Hallfreds Ankomst (155), Kjartans
Ankomst (159), Anlægget af Nidaros (160), Frostathing og Christendomspaabud i Thrøndelagen (161),
Kjartans Daab (164).
C. Kongens Besøg paa Mæren lidt efter Juul; Jernskegges Drab, Thrøndernes Daab (166—67),
Giftermaal med Gudrun (168), Thangbrand sendt til Island (188), Kongens Rejse sydefter til Viken (192), Frieri
til Sigrid Storraade (193), Ringerike christnet og St. Olaf døbt. (194).
D. Møde med Sigrid Storraade og dennes Giftermaal med Sven Tjugeskegg (194), Olafs Giftermaal med
Thyre (195), Eyvind Keldas Drab, Olaf paa Agvaldsnes (196), Sigurd og Hauk hos Kongen ogtilHaarek(199).
E. Haarek christnet, Eyvind Kinnriva dræbt (204), Olafs Tog til Haalogaland (209—213), Harald
Olafssøn fød (224), Kong Gudrøds Død (222), Ormen lange bygget (223).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
