Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOP SIGURD
265
Ordet for Hedningerne. Af hans Navn Sigurd skulde man formode, hvad der
og i sig selv er rimeligt, at han nedstammede fra de nordiske Beboere af
England, og at Olaf især har valgt ham, fordi han var Norges Sprog mægtig.
Allerede Mag. Adam af Bremen omtaler ham. Efter nemlig at have løseligen nævnt
om nogle Gejstlige, uden dog at navngive dem, fra Erkebiskop Adaldags Tid,
hvilke efter hans Død (988) prædikede i Norge og Sverige og omvendte flere,
blandt dem ogsaa, efter nogles Sigende, Olaf Tryggvessøn, til Christendommen,
tilføjer han, at Olaf, fordreven fra Norge, kom til England, og antog der
Christendommen, hvilken han allerførst førte tilbage med sig i sit Fædreland; og at efter
andres Sigende saa vel han, som hine øvrige omvendte, døbtes af nogle Biskopper
eller Prester, der uddroge fra England for at udbrede Evangelium, af hvilke den
fornemste var Johannes. Om denne siger han ogsaa paa et andet Sted, at han
var den første Biskop, der kom til Norge fra England, og at han døbte den til
Christendommen omvendte Konge tilligemed hans Folk1. Mag. Adam helder,
som man altsaa ser, tydeligt til den Mening, at de, som under Olaf Tryggvessøn
udbredte Christendommen, ej vare bremiske Gejstlige fra Adaldags Tid, men
derimod engelske, som havde ledsaget Olaf Tryggvessøn ved hans Hjemrejse til
Norge; og han fejler kun i at nævne Johannes som den, der døbte Olaf, da Olafs
Daab, som vi have seet, var foretagen af hiin Abbed paa Syllingerne, hvilken
neppe synes at have været den samme som Johannes eller Sigurd2. Denne, der
i vore Sagaer fører Tilnavnet «hinn rike» (den mægtige) — et Tegn paa den
Anseelse, han nød3, — viste sig efter de gamle Beretningers udtrykkelige Vidnesbyrd
Munk kalder ham som oftest Jon, især paa Iste Sted (Cap. 23), hvor der siges at Olaf bragte Jon Biskop
og mange Prester, Thangbrand og Thormod, o. fl., fra England; i Cap. 25 og 76 siges der, at han ogsaa hed
Sigurd. Hist. Norvegiae fol. 10 a., der nævner ham og Thangbrand, kalder ham Johannes. Thjodrek (Cap. 8)
kalder ham Sigurd (Sigwardus), og siger, at han var ordineret til at prædike Ordet for Hedningerne, samt at
Olaf medbragte tillige Thangbrand, Thormod (Thermo) og nogle Diakoner; dette gjentages i Ägrip Cap. 16.
1 Mag. Adam, II. 34, 35. IV. 33.
2 Mag. Adams Udsagn, at Olaf Tryggvessøn var fordreven fra sit Fædreland, kan paa en vis Maade
siges at være rigtigt, naar man forklarer det derved, at han var fordreven i sin Barndom; i denne Betydning
synes han vel ikke at have taget det, men Fejltagelsen er dog i saa Fald ikke af de groveste. Hvad det
angaar, at Johannes skulde have døbt Olaf, da er ogsaa Fortællingen om dennes Daab paa Syllingerne saa
usikker, at for den Sags Skyld Mag. Adams Hjemmelsmænd gjerne kunde have Ret; for øvrigt laa den
Tanke for dem, der ej kjendte Omstændighederne nøjere, meget nær, at den samme Biskop, der fulgte
Olaf til Norge, ogsaa havde døbt ham. Saxo (S. 500) giver at forstaa, at Olaf i Norge selv døbtes af
Englænderen Bernhard, der siden døbte den svenske Konge Olaf, og ligger begraven i Lund; men han har her
vistnok henført den af Mag. Adam (II. 53, 55) omtalte Bernhard til en urigtig Tid, og den samme
Fejltagelse synes Thjodrek at have begaaet, hvor han giver den Abbed af Syllingerne, der døbte Olaf, Navnet
Bernhard.
3 Hinn riki kaldes Sigurd saavel i Olaf Tryggv. Saga Cap. 107, som i Landnamsbogen III. 19, hvor
det fortælles, at han engang i Sogn indviede en Knarr for den islandske Farmand Thore, af hvilken Knarr
siden to Dørstolper gjordes til en Gaard paa Island; disse Dørstolper vare, heder det, vejrspaaende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
