Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIDAROS ANLAGT 275
den modsatte Side af Bugten, og falder endelig her i Søen, henimod 2500 Alen
fra det Sted, hvor den gjør den første Bøjning. Derved kommer den til at danne
en Halvø, forbunden med Fastlandet ved et smalt, kun 400 Alen bredt, Eid,
men som udvider sig mod Østen til en Bredde af henimod 2000 Alen, og saaledes
afgiver rundelig Plads, idet tillige Elvens sejlbare Udløb langs hele Østsiden af
Halvøen danner en, i det mindste for hine Tider, tilstrækkelig Skibshavn. Paa
denne Halvø, der følgelig maatte være let at forsvare mod Angreb enten fra
Land- eller Sø-Siden, besluttede Olaf at anlægge Staden med Kongsgaard og
Kirke. Halvøen selv, eller i det mindste dens yderste Deel, kaldtes paa den Tid
Nidarnes. Efter nogles Sigende skal her kun have staaet en eneste Gaard1, der
altsaa maa være den samme som den, hvor den forhen omtalte Thorgeir
Af-raadskoll boede; ifølge en anden Efterretning skal der dog ved Olafs Ankomst
have staaet nogle faa Handelsmænds Huse ved det egentlige Nidaros eller
Elvemundingen2, og dette er i sig selv ej usandsynligt, da Nærheden af Jarlesædet
paa Lade altid maa have bevirket nogen større Handelsrørelse paa dette Sted,
hvor ingen anden bekvem Havn fandtes, end Elve-Osen. Og disse
Kjøbmands-huse, der maaske endog kun have været Skibsnaust, har man maaske ikke regnet
som egentlige Gaarde. Da den yderste Deel af Halvøen, der vender mod Fjorden,
netop danner hine Ører, paa hvilke det forhen omtalte Ørething holdtes, er det
heller ikke usandsynligt, at der her har staaet nogle Boder for Thingfolkene, saa
at altsaa Halvøen maaske allerede paa denne Tid frembød Synet af en større
Klynge Huse, end man ellers var vant ved at se samlede paa eet Sted.
Olaf begyndte med at grundlægge en Kongsgaard, temmelig langt ude, ved
den saakaldte Skipakrok, der maa have været en i Løbet af de nyere Tider
udjevnet Krog eller Vig af Elven strax indenfor Bråt-Ørene eller den yderste Spids
af Ørene. Strax ovenfor Kongsgaarden lod han, endnu samme Høst, Opførelsen
af en Kirke paabegynde, og lod tillige Tomter afstikke til Huse langs Elvebredden,
fra Skibekrogen og opover mod Syd; disse Tomter gav han dem, som vilde
opføre Gaarde der. Stort var vel ikke Anlægget i Førstningen, men nogle Gaarde
maa dog strax have været opførte, da der endnu samme Vinter tales om «Gaden»3.
Denne Gade har dog nok kun bestaaet af en eneste Rad Huse langs Elven, med
tilhørende Brygger, og den kan ej have strakt sig stort over fire hundrede Skridt
1 Se Olaf den helliges Saga Cap. 53. Fagrskinna Cap. 72. Jvfr. Fortalen til Snorre (og til Olaf den
helliges Saga), hvor det heder at Thorgeir boede i Nidarnes, paa det Sted, hvor Olaf siden lod anlægge Byen.
2 Thjodrek Munk, Cap. 10: profectus est (Olaf) in locum, qui dicitur Nidrosiensis, ubi tune quidem
pauculæ domus diversorum negotiatorum habebantur.
3 Gade (stræti) omtales saaledes allerede i Ol. Tr. S. Cap. 163. Julen efter at Anlægget var paabegyndt.
Denne Gade maa have været kaupmannastræti, (Kjøbmandsgaden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
