Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 OLAF TRYGGVESSØN >
Kongen var ventende til Sommeren, og anmodede i den Anledning Eyvind om at
komme til ham i Thj otta saa snart som muligt. Eyvind skyndte sig af sted paa
en Løbeskude, og blev venligt modtagen af Haarek, som strax bad ham følge
med sig bagom Husene, for at de der kunde samtale i Eenrum. Men de havde
ikke talt længe sammen, førend de kongelige Mænd, der havde fulgt Haarek,
brøde frem, grebe Eyvind, og førte ham ned til Fartøjet. De sejlede afsted med
ham lige til Nidaros, hvor Eyvind blev fremstillet for Kongen. Olaf bød ham,
ligesom Haarek, at lade sig døbe, men han negtede det standhaftigt. Kongen
bød ham store Gaver og Forleninger, hvis han vilde antage Christendommen, og
truede ham i modsat Fald med Pinsler eller Død, men altsammen forgjæves. Da
lod Kongen bringe ind et Bækken fuldt af Gløder og lægge paa hans Mave, saa
at denne brast og Eyvind opgav Aanden. Eyvind skal før sin Død have sagt,
at det var en Umulighed for ham at antage Christendommen, da han ikke egentlig
var et Menneske, men en ond Aand, som tryllekyndige Finner havde indmanet
i et menneskeligt Legeme, for at skaffe hans Forældre Børn, som de indtil da ej
havde kunnet faa; hans Forældre havde til Gjengjeld maatte love Finnerne at
hellige ham til Thor og Odin, og dette Løfte havde han selv fornyet. Det er slet
ikke usandsynligt, at en vild og overtroisk Fanatiker, som Eyvind synes at have
været, virkelig har troet, hvad han her foregav; og endnu rimeligere er det, at
Kongen troede det. Men dette undskylder dog ikke Kongens Grusomhed, der, i
hvilket Lys vi end betragte den, og om vi end skrive meget paa Tidsaandens og
den herskende Overtros Regning, altid maa blive oprørende.
At Haarek af Thj otta begik et skammeligt Forræderi mod sin Ven Eyvind, er
vist, men mindre klart er det, om han igjen er bleven svegen af Sigurd og Hauk.
At disse allerede under deres første Ophold i Nidaros vare blevne vundne af Kongen,
at deres Vægring ved at antage Christendommen kun var en Maske, de paatoge
sig, og at deres Flugt og Kongens Harme derover kun var et forud aftalt Spil
mellem dem og Kongen, sees tydeligt nok. Derimod er det meget vanskeligt at
sige, om de virkelig have overlistet Haarek og tvunget ham til at gjøre Rejsen
til Nidaros mod sin Vilje, eller om de allerede under Vinterens Løb i Stilhed have
vundet Haarek ved hemmelige Løfter fra Kongen, saa at han egentlig godvillig
fulgte med dem, og den hele Historie om hans tvungne Rejse saaledes var en
Opdigtning, som de efter fælles Aftale udspredte ved Ankomsten til Nidaros,
og hvis Rigtighed ingen kunde prøve, da der under det hele foregivne Optrin i
Baaden ikke var et eneste Vidne tilstede1. Naar Haarek, som vi se, kunde for-
1 Odd Munk siger vel (Cap. 41) at der var flere Folk i Baaden, og at Brødrenes Tilhængere overvældede
Haareks. Men dette er en aabenbar Urigtighed eller Urimelighed, da Hauk og Sigurd kom uden noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
