Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJARTAN OLAFSSØN I NORGE
307
til at slutte sig til deres Forbund. Herpaa gav han for det første intet bestemt
Svar, men sagde kun at han vilde samtykke i hvad alle fandt raadeligst. Det var
just paa den Tid, da Olaf havde ladet Byanlægget ved Nidaros paabegynde, saa
at der var mange Folk tilstede, og Havnen med dens Omgivelser afgav et livligt
Skue. En Godvejrsdag om Høsten, da flere af Byfolkene fornøjede sig med at
svømme, foreslog Kjartan sine Landsmænd at gaa hen og se paa dem. De gjorde
saa; enkelte af dem deeltoge ogsaa i Svømningen. De bemerkede især en Mand,
som svømmede med større Færdighed end alle de øvrige. Kjartan opfordrede
baade Hallfred Ottarssøn og sin Frænde Bolle til at maale sig med ham, men ingen
af dem vovede det. «Da skal jeg selv forsøge derpaa», sagde Kjartan, kastede
Klæderne af sig og sprang ned i Elven. Han styrede hen til hiin Mand, der svømmede
saa godt, greb fat i ham, dukkede under med ham, og holdt ham en Stund under
Vandet, for at sætte hans Dygtighed som Dykker paa Prøve. Efter en Stund
tog Bymanden til Gjengjeld fat paa Kjartan, dukkede under med ham, og forblev
nede med ham saa længe at Kjartan syntes det var paa høj Tid, da han slåp ham
op igjen. Ikke længe efter dukkede han atter ned med ham, og holdt ham under
Vandet i saa lang Tid, at Kjartan ej skjønnede, hvorledes dette vilde løbe af,
og tyktes aldrig forhen at have været i en saadan Knibe. Endelig kom de op igjen,
og svømmede nu til Land, for at klæde sig paa. Hidtil havde de ej vexlet et eneste
Ord sammen. Nu spurgte Bymanden, hvad Kjartan hed. Denne nævnte sit Navn.
«Du svømmer godt», sagde Bymanden, «er du ligesaa dygtig i andre Idrætter?»
«Hjemme paa Island hed det at jeg var den ypperste i alt saadant», svarede Kjartan,
«men nu har jo dette intet at betyde». «Det kommer dog an paa, med hvem du
har prøvet din Færdighed», sagde Bymanden, «hvorfor spørger du mig ej om mit
Navn?» Kjartan svarede at det var ham det samme, hvad han hed. «Du er en
dygtig Mand, men ogsaa meget stolt», sagde Bymanden; «mit Navn skal du dog
vide, jeg er Kong Olaf Tryggvessøn, og jeg tror ikke du vil have nogen Skam af
at være kommen tilkort mod mig». Kjartan svarede intet, men gik bort i sin
Skarlagens-Kjortel, uden Kappe. «Bi dog lidt», sagde Kongen, «og gaa ikke saa
hurtigt bort». Kjartan gik tilbage, skjønt just ikke meget gjerne. Kongen tog
sin Kappe af, og gav ham den, for at han, som han sagde, ej skulde gaa uden
Kappe til sine Kammerater; han bad ham og betragte den Kappestrid, de havde
haft, kun som Spøg og Morskab. Kjartan takkede Kongen for Gaven og gik hjem
til sine Mænd, der roste Kappen som meget herlig og kostbar. Men de øvrige
Islændinger syntes meget ilde om at han havde modtaget denne Foræring, da
han derved ligesom havde stiftet Venskab med Kongen og givet sig i hans Vold1.
1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 160. Laxdølasaga, Cap. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
