Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEIF ERIKSSON. GRØNLAND CHRISTNES
333
fundet Sted efter hendes Død1. I Aaret 999 gjorde Leif en Rejse til Norge, og
kom til Nidaros noget efter at Kong Olaf var vendt tilbage fra sin
Haalogalands-Rejse. Leif gjorde strax Kongen sin Opvartning, og denne anmodede ham, som
sædvanligt med alle hedenske Mænd, om at lade sig døbe. Leif havde heller ikke
noget herimod at indvende, og blev døbt med hele sit Skibsmandskab. Han
forblev nu den hele Vinter hos Kongen, der viste ham megen Godhed. Da han om
Vaaren skulde rejse tilbage igjen, bad Olaf ham om at forsøge paa at christne
Grønland. Leif lovede det, skjønt han ej negtede at det var en vanskelig Sag.
Kongen medgav ham da en Prest og nogle andre Gejstlige2. Han skal ligeledes
have skjenket ham to skotske Hurtigløbere3. Da Leif var kommen hjem, begyndte
han efter Kong Olafs Bud strax at forkynde Christendommen. Hans Moder
Thjodhild og hans Brødre og flere af Indbyggerne antoge Christendommen strax4;
men Erik vilde ikke vide deraf. Han var meget misfornøjet med at Leif havde
bragt Skademanden, saa kaldte han Presten, til Landet5. Han synes i det hele
taget at have været meget overtroisk, saa at han endog skal have viist en
Hvidbjørn et Slags Tilbedelse6. Thjodhild derimod viste en saadan Iver for
Christendommen, at hun ikke vilde have nogen Omgang med Erik, saa længe han var
hedensk, og derfor, som det synes, flyttede til det noget bortliggende
Thjodhilde-stad, hvor hun lod en Kirke opføre. I denne holdt hun og de til Christendommen
Omvendte deres Bønner. Imidlertid lykkedes det dog Leif tilsidst at faa
Christendommen fuldkommen antagen paa Grønland, men ikke førend flere Aar vare
hengangne dermed. Ogsaa Erik skal tilsidst være bleven døbt7, skjønt det ej var at
vente, at hans Christendom kunde være oprigtig. Det heder derfor ogsaa paa
et andet Sted, at han døde før Christendommen8, det vil sige enten førend
Christendommen var almindeligt antagen, eller førend han selv var bleven christnet;
man har altsaa i ethvert Fald betragtet ham som Hedning.
Uagtet nu Christendommens fuldstændige Indførelse paa Grønland først fandt
Sted flere Aar efter Olaf Tryggvessøns Tid, har man dog af den Omstændighed,
1 Dette er de saakaldte Frodaa-Undere, omtalte i Eyrbyggjasaga Cap. 50—53 og i Annalerne.
s Olaf Tryggv. Saga, Cap. 221, 234; Snorre Cap. 104. Thorfinn Karlsevnes Saga, Cap. 4.
3 Thorfinn Karlsevnes Saga, Cap. 7.
4 Dette sees ved at sammenholde flere Udsagn, fornemmelig i Erik rødes Saga Cap. 3, og Karlsevnes
Saga Cap. 4 med hinanden.
6 Olaf Tr. Saga, Cap. 231. Dette skal Erik have sagt, efter at Leif var kommen tilbage fra Viinland
og havde bjerget et forulykket Skibsmandskab; Eriks Ord skulle have været disse, at denne gode Handling
og den anden slette, at han havde bragt Skademanden (Skemannin) til Landet, omtrent kunde gaa op
imod hinanden. Aarsagerne, hvorfor vi her have afveget fra den sædvanlige Beretning, der lader
Viin-lands Opdagelse ske paa Leifs Hjemrejse Aar 1000, ville i det Følgende, hvor Opdagelsen af Viinland
omhandles, blive nævnte.
6 Se Floamannasaga Cap. 25. 7 Olaf Tr. Saga, Cap. 231. 8 Erik rødes Saga, Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
