Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORMEN LANGE. RAGNVALD JARLS GIFTERMAAL
347
Det varede en temmelig lang Tid ud paa Sommeren, førend denne store
Udrustning kunde komme istand; og saaledes havde Kongen endnu ikke forladt
Throndhjem, da der, rimeligviis i Begyndelsen af Juli, kom Efterretninger fra
Island om Christendommens Antagelse. Da gav han, som vi have seet, Kjartan
og de øvrige Gisler Lov til at drage hjem. Glæden herover kunde vel ellers
vanskeligt opveje den Hjertesorg, han og Thyre maatte føie ved Tabet af deres Søn
Harald; han døde denne Sommer, ikke fuldt eet Aar gammel1. Dette Dødsfald
hindrede dog ikke Toget. Kongen indsatte Sysselmænd og Aarmænd overalt i
Thrøndelagen for at varetage hans Tarv og oppebære hans Indtægter, medens
han var borte, og derpaa drog han afsted, omtrent midt i Juli. Dronning Thyre,
hans Syster Ingebjørg, Biskop Sigurd og flere Gejstlige fulgte ham paa hans eget
Skib. Han drog temmelig langsomt sydefter, idet han, som det siges, opholdt
sig paa mange Steder for at rette paa Indbyggernes Tro og Sæder, og indsætte
Sysselmænd og Aarmænd; det var og, som man ser, bestemt, at saa vel de
Lender-mænd, der vare forbundne til at tjene ham med et vist Antal Lenstropper og
Skibe, som de opbudne Ledingsfolk fra ethvert Fylke efterhaanden, som han kom
videre, skulde slutte sig til ham; da de ej vare saa nøjagtige i at indfinde sig,
maa megen Tid være hengaaen med at oppebie dem, og sommesteds maatte man
endog drage videre, førend de havde indfundet sig. Efter som nu og flere Skibe
sluttede sig til Flaaden, blev den større og større. Flere af hans Mænd kom ham
imøde, førend han naaede deres Hjem; saaledes kom hans Svoger Erling Skjalgssøn
til ham med sit ypperlige og vel udrustede Skib længe førend han naaede Jæderen,
og ligeledes hans Svogre Hyrning og Thorgeir, hver med sit Skib fra Viken. Da
han kom til Erling Skjalgssøns Gaard Sole, dvælede han der en Stund, da Erling
havde beredet et prægtigt Gjestebud for ham. Her indfandt ogsaa Ragnvald Jarl
fra Gautland sig, efter den tidligere med Olaf trufne Aftale. Han fornyede sit
Frieri til Kongens Syster Ingebjørg, og da han strax gik ind paa den af Kongen
opstillede Betingelse, at lade sig døbe og christne Gautland, blev Bryllupet strax
holdt; Kongen medgav ham de fornødne Prester, og tog en kjærlig Afsked saa
vel med ham, som med sin Syster2.
Fjordene, Eyvind snaak, Bergthor Bestill og Hallkell fra Fjale, Olaf Dreng og Arnvid fra Sogn; Sigurd
Bild (fra Bildø?) og Einar fra Hordeland; Ketil fra Rogaland, Grjotgard raske. I Krappe-Rummet: Einar
Thambarskelve, Hallstein Hlivessøn, Thorolf, Ivar Smetta, Orm Skogarnef (Islænding). Merkeligt er det,
at Thorstein Oxefod, der i Æventyret i Olaf Tr. Saga gjøres til en Islænding, hos Odd Munk siges at være
fra Hafund.
1 Olaf Tr. Saga, Cap. 224.
2 Olaf Tr. Saga, Cap. 237—241. Snorre, Cap. 1—107. Odd Munk, (Cap. 60) saa vel som Olaf
Tryggvessøns Saga, fortæller om et Besøg, Kongen skal have aflagt hos en gammel, blind og fremsynet Mand
paa Øen Mostr, der spaaede et meget uheldigt Udfald af Toget, da dette vilde skille Norge ved dets fire
24 — Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
