Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
ERIK JARL
slaget; han tog ham med sig til Norge, og gjorde ham, som man af det følgende
kan slutte, saa glimrende Tilbud, at den ærgjerrige Yngling neppe engang, om
han fra først af havde bestemt sig dertil, vilde have kunnet modstaa dem. Thi,
fortælles der, Jarlerne gave ham deres Syster, den storsindede Bergljot, til Egte,
og gave ham store Veitsler i Orkedalen, saa at han blev den mægtigste og meest
anseede Mand i hele Thrøndelagen. Han var ogsaa fra nu af Jarlernes fornemste
Støtte og meest hengivne Ven1.
Erling Skjalgssøn holdt imidlertid et Slags Hof for sig selv paa sin Gaard Sole,
paa Jæderen. Han levede med megen Glands. Han havde ingensinde færre end
90 Frimænd hos sig paa sin Gaard, og naar Jarlerne vare i Nærheden, havde han
240 Mænd eller flere. Naar han var ude paa Rejser, sejlede han i det mindste
paa en fuldt udrustet Tyvesesse; men han ejede desforuden hiin store Skeid paa
32 Rum, hvis Besætning udgjorde 240 Mand eller derover; den brugte han paa
Vikingetog eller ved Møder med andre Høvdinger. Foruden sine øvrige Trælle
havde han altid 30 Hjemmetrælle paa Gaarden. Han behandlede dem meget
godt; thi han foresatte dem kun et bestemt Dagarbejde, og gav dem Tilladelse
til at arbejde for sig selv den øvrige Tid; derhos overlod han enhver af dem et
Stykke Agerland at dyrke; hvad der udbragtes for det derpaa avlede Korn, blev
deres private Ejendom, som de kunde anvende til at løskjøbe sig. Løsningssummen
for Enhver var bestemt, og den var ikke større, end at mange allerede i det første
Aar kjøbte sig fri, og ingen, der havde noget Held med sig, behøvede længere Tid
dertil end tre Aar. For de indkomne Penge kjøbte han sig andre Trælle. De
Frigivne eller Løskjøbte, der naturligviis ikke ophørte at staa under hans Beskyttelse,
brugte han deels i Sildfiske, deels i andre Erhvervsgrene. Nogle lod han rydde
i Skovene og oprette Gaarde der. Alle skaffede han et eller andet godt Udkomme.
Da hans kostbare Huusholdning krævede store Pengeudlæg, var han om Somrene
ofte ude i Leding for at skaffe sig Gods. Han beskrives som meget smuk, sterk
og høj af Væxt, saare forstandig, en dygtig Hærmand, og i alskens Idrætter ej
langt fra at være Olaf Tryggvessøns Lige. Det var siden et almindeligt Sagn, at
Erling var den gjæveste af alle Lendermænd i Norge. Det er vel endog et stort
Spørgsmaal, om Jarlernes egen Hofholdning i Glands og Anseelse kunde maale
sig med hans2.
1 Olaf den helliges Saga, Cap. 39, hos Snorre, Cap. 20. Fagrsk. Cap. 84. Fortællingen om hvorledes
Einar Thambarskelve tilligemed flere andre fra Ormen undkomne Kæmper blev fangen af Kong Sven
og bragt til Jylland for at sælges som Træl, men løskjøbt af en maskeret Mand, i hvilken han troede at
gjenkjende Olaf Tryggvessøn, er forhen omtalt, den bærer aabenbart Præget af senere Opdigtning.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 43, hos Snorre, Cap. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
