Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
ERIK JARL
at han gav sig over, og ikke vilde svømme længer. Sigmund tog ham paa sine
Skuldre, og svømmede saaledes en Stund, indtil Thore gjorde ham opmerksom
paa, at Einar allerede var død. Han slåp ham da, men ikke længe efter maatte
han tage Thore i hans Sted, da Kræfterne nu ogsaa svigtede denne. Sigmund
naaede Suderø, men saa udmattet, at Bølgerne snart skyllede ham op paa Landet,
snart førte ham ud. Derved gled Thore af hans Skuldre og druknede. Med Nød og
neppe fik Sigmund krøbet op. Han var saa udmattet, at han ej kunde gaa, men
krøb hen til en Tare-Dynge, i hvilken han lagde sig. Det var i en Vig nordøstligst
paa Øen, kaldet Hvalvik; i Nærheden laa en liden Gaard ved Navn Sandvik.
Der boede en Mand ved Navn Thorgrim ille (d. e. onde), Thronds Lejlænding.
Han var stor og sterk, og havde to raske Sønner. Samme Morgen kom han ned
til Stranden, hvor han fik Øje paa noget rødt, der ståk frem af Taredyngen. Han
ryddede Taren tilside og saa nu at det var en Mand. Paa hans Spørgsmaal, hvad
han hed, navngav Sigmund sig. Thorgrim sagde: «lavt ligger nu vor Høvding,
hvorledes gaar dette til?» — Sigmund fortalte ham det hele og bad ham og hans
Sønner, der imidlertid vare komne til, om at staa ham bi. Men Thorgrim havde
imidlertid faaet Øje paa den store Guldring, som Sigmund bar paa Armen, og
som Haakon Jarl havde taget af Thorgerd Hølgabruds Arm og foræret ham. «Saa
stor en Rigdom, som den, Sigmund bærer paa sig», hviskede Thorgrim til sine
Sønner, «faa vi aldrig i vort Eje, dersom vi ikke benytte os af Lejligheden, og
dræbe ham». Sønnerne vilde en Stund intet høre derom, men lode sig dog tilsidst
overtale, og grebe fat i Sigmunds Haar, medens Thorgrim med en Øxe, han havde
hos sig, skilte hans Hoved fra Kroppen. De toge Klæderne og alle Kostbarheder
af Liget, og grove det tilligemed Thores Lig, der ogsaa var drevet i Land, ned
under en Muldbakke i Nærheden. Saaledes gik Olaf Tryggvessøns Spaadom, da
han advarede Sigmund mod Thorgerd Hølgabruds Ring, omsider i Opfyldelse1.
sprang i Vandet, var Törarenni (pöröarenni) paa Nordvestsiden af Skuvø. Det er altsaa paa denne 0, at
det færøiske Sagn anviser Begivenheden Plads. Det maa dog ikke oversees, at Færeyingasaga, ved her
(Cap. 37) at omtale Skuvøs fortrinlige Bekvemhed til at forsvares af faa mod mange, næsten Ord til Andet
gjentager den Beskrivelse derover, som gives i Cap. 22, hvor der handles om det Virke, Assur Hafgrimssøn
lod opføre, (se ovenfor S. 130). Sagaens Mening er altsaa den, at Sigmund blev angreben paa samme Sted,
hvor han selv i sin Tid angreb og fældte Assur. Men da nu hiin Beskrivelse, efter hvad ovenfor er ytret,
allerbedst passer paa Store Dimim, hvortil Lokalsagnet ogsaa henfører Assurs Drab, synes det rimeligst,
at det ligeledes var paa Store Dimun, ikke paa Skuvø, hvor Sigmund blev angreben. Derved faar ogsaa
Sagaens Fortælling om Sigmunds lange Svømning, der ellers bliver temmelig æventyrlig, nogen
Rimelighed for sig, thi Store Dimun ligger kun halv saa langt fra Sudrø, som Skuvø, og mod den vender desuden
hiin Bugt, Hvalvik, hvor Sigmund kom i Land. Endelig findes just paa Dimun en slig Kløft (det grønne
Skaar) som den i Sagaen omtalte. Jeg har imidlertid paa dette Sted ej vovet i Texten selv at afvige fra,
hvad baade Sagaen og Lokalsagnet eenstemmigt melde.
1 Se ovenfor S. 302. Hvad ellers Beretningen om Sigmunds Drab m. m. angaar, maa man erindre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
