Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
ERIK JARL
sin Haand, efter at fuldkomment Forlig var sluttet mellem ham og hendes Brødre1.
Leif bosatte sig nu paa sin Fædrenegaard Hof i Sudrø. Men nogen Skat til Norges
Høvdinger blev, som det synes, ikke betalt2. Jarlerne havde ogsaa andet at tænke
paa, end at bevare Herredømmet over Færøerne.
45. Orknøerne uafhængige. Sigurd Jarl.
Orknøerne og Hjaltland synes Jarlerne ej engang at have tænkt paa at bringe
til Lydighed. Deres Høvding var den mægtige Jarl Sigurd Lødvessøn, der, som vi
have seet3, vistnok i sin Tid af Olaf Tryggvessøn var bleven tvungen til at sværge
ham Troskabsed og antage Christendommen, men som desuagtet, især efter at
hans Søn Hunde, hvilken Olaf havde bragt til Norge som Gissel, var død, ikke
viste Kongen nogen Lydighed som hans Vasal. Derimod nærmede han sig sin
forrige Fiende Mælkolm, der som Maormor af Moray havde hindret ham fra at
tilbageerobre Nordskotland4. Om den skotske Trone førtes der i denne Tid idelig
Strid mellem de to Hovedstammer, der stredes om Magten, nemlig det piktiske
eller nordlige og den skotske eller sydlige5. Det lykkedes Mælkolm, der tilhørte
det første, at overvinde og fælde Grim eller Kened Mac Dubh, der tilhørte det
andet, ved Monievaird, og saaledes selv blive Konge i Skotland (1003)6. Da vi
erfare, at Sigurd Jarl omtrent paa denne Tid eller lidt tidligere egtede hans Datter7,
skulde man næsten formode, at Mælkolm selv har søgt Sigurds Venskab og tilbudt
ham sin Datters Haand, for at faa hans Hjelp i Krigen mod Grim. At Sigurd som
Medgift fik Katanes og Sudrland, eller en Deel af sine forrige nordskotske
Besiddelser, kan man være overbeviist om, skjønt det ingensteds udtrykkeligt siges8.
Sigurd, der efter sit svære Legeme kaldtes den digre, var en saare mægtig Fyrste.
Over Orknøerne herskede han aldeles uafhængigt. Hans Svoger Gille Jarl herskede
over Syderøerne, øjensynligt som hans Undermand. Hans Besiddelser i
Nordskotland maatte i Forbindelse med det Familiebaand, der nu knyttede ham til
1 Færeyingasaga, Cap. 37—41.
2 Det ligger tydeligt i de Udtryk, som anvendes om Olaf den helliges senere Forsøg paa at faa Skat
af Færøerne, at der indtil da i lang Tid ingen Skat havde været ydet.
3 Se ovenfor S. 229, 298. 4 Se herom ovenfor S. 120, 121, jvfr. 175, 176.
5 Om de to skotske Hovedfolk, Pikter og Albaner eller Sydskotter, se ovenfor B. II. S. 82.
6 Fordun, 1. IV. Cap. 41. Wyntoun, VI. v. 171. Her, saa vel som paa flere andre Steder, kaldes han
Grim, Søn af Kened Mac Dubh. I Kongerækken, som meddeles i Antiqq. Celto Normann. S. 144, kaldes
han kun selv Cionaod (Kened) Mae Dubh, i det følgende (S. 148) Girg Mac Kinath Mac Duff.
7 Orkn. Saga, Cap. 1. Olaf den helliges Saga, Cap. 91.
8 Ved hans Død overlod Mælkolm Katanes og Sudrland til hans Søn, sin egen Dattersøn, Thorfinn,
se Orkn. Saga og Olaf den helliges Saga, Cap. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>