Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. HØSKULD H VI T A N E S - G O D E S DRAB
389
Der havde allerede været Anledninger nok for Hoskuld og Njaals Sønner til
at komme i Fejde med hinanden, men de havde paa begge Sider hæderligt
mod-staaet alle Fristelser. Thraains Svoger Ly ting havde forgjæves opegget Høskuld
til at hevne sin Faders Død. Siden havde han selv, i Forening med sine to Brødre,
dræbt den yngste af Njaals Sønner; de andre havde til Hevn dræbt hans to Brødre,
men efter Njaals og Høskulds Mellemkomst indgaaet Forlig med ham selv, der
dog ikke længe efter fældtes af den Dræbtes egen Søn1. Alt dette oprippede Mørd,
og fremstillede det i det meest forhadte Lys, snart for Njaals Sønner, snart for
Høskuld, medens han hyklede det inderligste Venskab for begge Parter, og aflagde
hyppige Besøg, deels paa Vorsabø, deels paa Bergthorshval, til Njaals store
Mis-nøje. Han bragte det endelig dertil, at der virkelig opstod Kulde mellem dem,
og det i den Grad, at ogsaa Andre merkede det. Flose, Hildegunns Farbroder,
foreslog derfor Høskuld, da denne var paa et Høstgilde hos ham, at forblive der,
men herfor vægrede Høskuld sig af Frygt for at det kunde udlægges som Rædsel.
Mørd fortsatte sine Bagvaskelser, og havde endelig den Fryd at se dem bære
den forønskede Frugt. Optændte til Raseri ved hans onde Ord, og uden at ænse
deres Faders Advarsel, rede Njaals Sønner, ledsagede af Mørd, til Vorsabø, traf
Høskuld, just som han gik og saaede Korn, og gave ham Banesaar. Han døde
med de Ord: «Gud hjelpe mig og tilgive eder!» Ved deres Hjemkomst hørte Njaal
det Forefaldne med Forfærdelse og dyb Sorg. «Jeg vilde gjerne kjøbe Høskulds
Liv for to af mine Sønners», sagde han, «thi dette vil bringe os alle Døden»2 (1011).
Imidlertid havde Hildegunn fundet sin Mands Lig. Hun tog den
Skarlagenskappe, han havde haft over sig — en Gave af Flose — aftørrede Blodet med den,
lagde den sammen og lukkede den ned i en Kiste. Mørd havde allerede været
paa Grjotaa og meldt Drabet; han vogtede sig vel for at sige, at han selv havde
været med, ja endog givet Høskuld et Saar; derimod hyklede han Deeltagelse for
hans Efterladte, og paatog sig at indlede Søgsmaalet mod Njaals Sønner. .Det
skulde behandles paa det forestaaende Althing, og det maatte derfor være
Njaals-sønnerne magtpaaliggende at skaffe sig Understøttelse mod de mægtige Efter
-maalsmænd. De henvendte sig i det Ærende først til Aasgrim Ellidagrimssøn3,
med hvis Datter Helge Njaalssøn var gift og hvis Søn Thorhall havde været
opdraget hos Njaal. Aasgrim tilsagde dem sin Hjelp, men dulgte dog ikke at Sagen
var slem og at Drabet overalt blev ilde omtalt. Flose Thordssøn, Hildegunns
Farbroder, satte sig ogsaa paa sin Side i Bevægelse; han henvendte sig til sin
Svigerfader Sidu-Hall og mange andre Frænder og Venner, der alle lovede ham at ind-
1 Njaals Saga Cap. 99, 100, 107. 2 Njaals Saga Cap. 109—112.
8 Om Aasgrim, Gissur hvites Systersen, og hans Æt, se ovf. S. 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
