Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 ERIK JARL
viis bar han den Dag ikke det gode Sverd, Kong Olaf havde givet ham, men et
andet, der snart blev sløvt og bøjede sig: hans Hug gjorde derfor ikke synderlig
Virkning, medens han selv blev meget træt og mødig. Uspak Usviferssøn
skammede Bolle ud, fordi han stod uvirksom; herved lod denne sig bevæge til at drage
sit Sverd og nærme sig. «Jeg ser, min Frænde», sagde Kjartan, «at du vil begaa
Nidingsverk mod mig, men jeg vil heller lide Døden ved din Haand end blive din
Banemand». Med disse Ord kastede han Sverdet, og Bolle gjennemborede ham,
uden at sige et Ord: han segnede, og opgav Aanden i Bolles Favn, thi denne angrede
strax hvad han havde gjort. Ved Bolles Hjemkomst lykønskede Gudrun ham til
hans Daad. «Vi have begge», sagde hun, «udført et godt Dagarbejde, jeg har
spundet tolv Alens Garn, og du har dræbt Kjartan». «Du behøvede ikke at minde
mig om en saa ulyksalig Hændelse, som jeg kun seent glemmer», sagde Bolle.
«0, Ulykken er ikke saa stor», svarede Gudrun; «siden Kjartan kom hjem, traadte
han eder under Fødder; men nu kan du atter aande frit; desuden glæder jeg mig
over at Refna ikke ler, naar hun i Kveld gaar tilsængs». Bolle svarede vred: «jeg
tænker det er uvist nok, hvo der blegner meest ved denne Tidende, hun eller du,
og det aner mig, at du vilde være mindre urolig, om det var mig, der laa paa
Kamppladsen, men Kjartan, der fortalte dig om Kampen». Gudrun søgte nu at
berolige ham, og takkede ham for hans Verk1. Da Efterretningen kom til Olaf,
blev han meget bedrøvet, men bar sin Sorg som en Mand; hans Sønner vilde
strax angribe Bolle, men han forbød dem det med de Ord: «jeg faar ikke min
Søn mere tilbage, om end Bolle bliver dræbt». Han tillod endog Bolle at kjøbe
og tiltræde Gaarden Tunga, hvilket Kjartan havde formeent ham. Derimod
opmuntrede han selv sine Sønner til at angribe og fælde et Par andre af hans
Banemænd, der vare sendte af sted for at bede Snorre Gode om Hjelp ved det
forestaaende Søgsmaal. Kjartans Lig blev begravet ved den Kirke, som hans
Morbroder Thorstein Egilsson nys havde ladet bygge paa Borg: der er endnu hans
Ligsteen at se med den simple Rune-Indskrift: «her ligger Helten Kjartan
Olafs-søn»2. Refna sørgede sig til Døde over hans Tab. Olaf sagsøgte strax Bolle og
hans Svogere, og sikrede sig Thorstein Egilssøns og andre mægtige Frænders
Bistand. Usvifers Sønner ventede forgjæves paa Hjelp fra Snorre Gode, og de
saa vel som Bolle maatte finde sig i at overlade den hele Afgjørelse til Olaf. Han
bestemte at Usvifers Sønner alle skulde forlade Landet, og ikke komme tilbage,
saa længe nogen af Kj artans Brødre eller hans og Ref nas Søn Aasgeir vare i Live.
1 Se Laxdøla Saga, Cap. 49. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 233.
2 Hér liggr halr Kjartan Olafssunr, se Eggert Olafsens og Bjarne Povelsens Rejse gjennem Island,
lste Deel S. 255; Antiqvar. Annaler IV B. 2det H. S. 343, 344.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
