Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
ERIK JARL
: . En anden merkelig og langt blodigere Række af Drab, der næsten kan ansees
som en formelig Krig mellem tvende Hereder, udspandt sig i Anledning af den
tidligere omtalte Høvding Viga-Styrs, Snorre Godes Svigerfaders, Drab. Styr var for
overmodig til at ville betale Bøder for noget af sine Drab, og gjorde sig endog til af
at have dræbt 33 Mænd uden at bøde for dem. Da han siden for en ringe Sag
havde dræbt endnu en Mand, til hvem han havde fattet Nag, vægrede han sig
som sædvanligt ved at betale Bøder, ja tilbød endog spot viis den Dræbtes Søn
Gest et graat og hæsligt Lam i Erstatning. Gest, en rask ung Mand, skjønt liden
af Væxt, sagde intet, men passede strax efter sit Snit til at overfalde Styr og
give ham hans Banesaar, med de Ord: «der har du Lønnen for det graa Lam».
Gest, der nu kunde vente sig Forfølgelse af Styrs Søn, hans Broder Vermund,
og hans mægtige Svigersøn Snorre Gode, tog sin Tilflugt til de mægtige
borg-fjordske Høvdinger Illuge svarte, Thorstein Gislessøn og Klepp jarn den gamle,
der toge sig af ham og beredte sig til at forsvare ham paa det kraftigste. Den
følgende Vaar begav Snorre Gode sig med Styrs Frænder og Venner, hvoriblandt
Steinthor paa Øre og en heel Deel andre, i Alt 480 Mand, til Borgarfjorden for
at paatale Styrs Drab, men Illuge, Klepp jarn, Thorstein Gislessøn og flere andre
borgfjordske Høvdinger mødte ham med over 600 Mand ved Haugsvad, og
formenede ham Overgangen over Aaen, saa at han alene paa den anden Bred kunde
forkynde Stevningen mod Gest, og imidlertid maatte høre mange Smædevers fra
Borgf jordingernes Skare. Strax efter skaffede Borgf jordingene Gest i al Stilhed
over til Norge. Hans Fiender vidste i Førstningen ej, hvor han var bleven af;
endelig fik de høre, at han var i Norge, og Thorstein, Styrs Søn, rejste strax
af sted for at dræbe ham; han fik opspurgt, hvor han var, nemlig i Fjordene, men
kom uheldigviis til at kantre mod et Skær, og reddedes af Gest selv, der
ædelmodigt skjenkede ham Livet. Dette afholdt imidlertid ikke Thorstein fra endnu
forliste og druknede ved Færøerne. Dette Sammentræf synes at maatte have sin Rigtighed. Men da nu
Gunnlaugs Saga (Cap. 5, 6) netop fortæller at denne ved sin første Udfart (1005) sejlede med Audun, kan
Auduns Død ej sættes tidligere end 1006, i hvilket Aar altsaa ogsaa Kjartan skulde være dræbt. Nu er
det vistnok ikke saa nødvendigt at hiint Forlig just fandt Sted samme Aar, Kjartan dræbtes. Men da
derhos Landn. (II. 18) ikke som Laxdøla Saga tillægger Kjartan kun een Søn, Aasgeir, fød Vinteren før
hans Drab, men derimod to, maa man dog nødvendigviis sætte hans Drab senere end Laxdøla, altsaa
allertidligst 1003 eller 1004. Tre Aar efter Kjartans Drab døde Olaf (Laxdøla Cap. 52); Aaret efter (Cap. 53
—55) blev Bolle dræbt, og endnu et Aar derefter (Cap. 56) flyttede Gudrun til Helgafell. Eyrbyggja Saga
(Cap. 56) siger at Snorre boede paa Helgafell 8 Vintre efter Christendommens Indførelse; var altsaa den
første Vinter 1000—1001, bliver den 8de 1007—1008. Dette giver for Bolles Drab Aaret 1007, for Olafs
Død 1006, og for Kjartans 1003. Bolle skal være bleven hevnet, da hans strax efter hans Død fødde Søn
var 12 Aar gammel, altsaa 1019, hvilket dog strider mod meget andet af hvad Sagaen selv anfører. Man
maa i det hele taget erkjende, at Tidsregningen i den senere Deel af Laxdøla Saga er saa forvirret, at det
neppe er muligt at bringe Rede i den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
