Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. HEIDARVIG
417
hans Brødre og hele det øvrige Følge rede nu over Fjeldhej den, den siden efter
saakaldte Tvidøgra eller To-Dages-Hejden, ned til Borgarfjorden, og det lykkedes
Barde der at dræbe Gisle, den samme, som havde fornærmet ham paa forrige
Thing. Bardes Ledsagere vilde at man skulde dræbe endnu flere, og meente at
det var lidet at rejse saa lang Vej for, naar man ej skulde faa fældt mere end
en Fiende; men Barde, som vidste at deres Fiender strax vilde samle sig og
forfølge dem, foretrak efter sin Fosterfaders kloge Raad heller at oppebie dem oppe
paa Hej den, hvor nogle Fjeldvand dannede et Pas, der var let at forsvare for
Færre mod Flere. Han havde heller ikke gjettet fejl; de stridbareste Mænd iHeredet
samlede sig, satte efter dem, og indhentede dem ved hine Fjeldvand, hvor det
nu kom til en meget hidsig og blodig Kamp, bekjendt i Islands Aarbøger under
Navnet Heidarvig eller Hejde-Kampen. Barde udmerkede sig især ved sin
Tapperhed, og fik efter den Tid Tilnavnet Viga-Barde. Efter at 8 vare faldne af
Borgfjordingernes og tre af Videdølingernes Flok, ophørte Striden, og Barde drog
videre. Illuge den svarte kom siden til og vilde sætte efter ham, men blev ved
det indtrædende Mørke nødt til at vende om igjen. Det lykkedes siden Snorre
Gode at bringe et fuldstændigt Forlig istand, saaledes at de fleste Drab gik op
imod hinanden, og Barde selv et Par Aar drog udenlands. Da han kom tilbage,
egtede han Snorre Godes Datter Aud, og rejste siden med hende til Norge. Her
blev han uenig med hende, skiltes fra hende, og drog til Constantinopel, hvor han
tog Tjeneste blandt Væringerne, og skal omsider være falden i et Slag1.
Med de her skildrede Voldsgjerninger synes dog de sidste umiddelbare
Levninger af Hedendommen at have udraset. Den Slægt, som nu voxede op, var
opdragen i Christendommen og dens mildere og humanere Grundsætninger. Vel
vedblev Blodhevnen endnu, og vi ville se, hvorledes Magnaternes Ærgjerrighed
et Par Aarhundreder senere fremkaldte Fejder og Voldsomheder, mod hvilke de
nys skildrede havde lidet at betyde. Men i en lang Mellemtid nød dog Øen
forholdsviis Fred og Ro, og det er især i denne Tid, da der indtraf færre
Begivenheder hjemme, som vare værd at erindres, at Opmerksomheden henvendtes desto
ivrigere paa Begivenhederne i det øvrige Norden, fornemmelig i Moderlandet, og
den første Grundvold lagdes til en egentlig norsk Literatur, for hvilken de
norske Kongers og Jarlers Bedrifter, og de merkelige Begivenheder paa Øen
selv i Hedendommen og den nærmest paafølgende Tid dannede de vigtigste Emner.
1 Se Heidarviga-Saga. Tiden, naar disse Begivenheder foregik, angives forskjelligt. Grettes Saga
(Cap. 33), der omtaler Heidarvigene i Række med de øvrige Begivenheder, henfører dem, som det synes,
til 3die eller 4de Aar efter Erik Jarls Rejse fra Norge, altsaa 1018 eller 1019. Angivelserne ere imidlertid
ikke ganske tydelige. Annalerne angive 1013, men de henføre ogsaa Eriks Rejse til 1012. Heidarviga
Saga selv giver ingen sikker Oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
