- Project Runeberg -  Det norske folks historie / IV /
25

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRIG I ENGLAND

25

Uhtred bange, underkastede sig Knut, og stillede ham Gisler. Desuagtet lod Knut
ham strax efter dræbe paa Eadric Streones Tilskyndelse, og i Uhtreds Sted indsatte
han Erik til Jarl over Northumberland: denne maa vel altsaa have ledsaget ham
paa dette Tog. Selv ilede Knut atter sydefter for at angribe London, hvor Ædhelred
opholdt sig, og hvorhen ogsaa Eadmund Jernside havde begivet sig; men førend
han kom derhen med sin Flaade (i Begyndelsen af Mai), havde Ædhelred
allerede endt sit lange, ulykkelige og uhæderlige Liv (23 April 1016). Londons Borgere
og de tilstedeværende Witan udraabte Eadmund til Konge, medens derimod den
langt større Deel af de engelske Magnater underkastede sig Knut og lovede under
Ed, for stedse at ville forsage Ædhelreds Æt1. London blev nu paa det ivrigste
belejret. Danerne grove et dybt Dige paa Sydsiden, droge deres Skibe gjennem
denne op til Vestsiden af Broen, og indsluttede Staden paa alle Kanter. Men
Borgerne forsvarede sig tappert, understøttede af Eadmund, der hele Sommeren
idelig angreb de Danske, og leverede dem heldige Trefninger, navnlig ved Sceorstan
(efter Midsommer), hvor det nær skal have lykket s ham at fælde Knut, og ved
Brentford2. Heldigere end Knut synes Erik Jarl at have været, der i Forening
med en Deel Thingmænd kæmpede i Østangel mod Ulfketil Snilling, og
overvandt ham i tvende Slag, hvoraf det sidste atter stod paa Ringmarahede3.
Forræderen Eadric indfandt sig nu, sikkert efter hemmelig Aftale med Knut, hos
Kong Eadmund, bad ham om Naade, og lovede ham Troskab. Eadmund var
uforsigtig nok til at antage hans Forsikkringer for oprigtige og skjenke ham sin
Tillid; men dette kom han snart til at angre i det store Slag ved Assandun i Essex,
hvor Sejren allerede saa godt som var ham vis, da Eadric pludselig greb Flugten
og derved bragte Uorden i den engelske Hær, som led et stort Nederlag: blandt
de Faldne var Ulfketil Snilling tilligemed en Mængde af de fornemste Englændere.
Uden at have gjennemskuet Eadrics Forræderi, besluttede Eadmund sig efter
hans Raad til at indgaa Forlig med Knut, saaledes at denne skulde have den
nordlige Deel af Landet, og Eadmund Wessex, medens Hæren (sandsynligviis

1 Florents af Worcester, Mon. hist. Br. S. 591.

2 Chron. Sax. ved 1016. Slagene ved Sceorstan og Brentford omtales og, skjønt i urigtig Orden, i
Kny ti. Saga, Cap. 10, 12; de nævnes derhos i Ottar svartes samtidige Verk.

3 Knytl. Saga, Cap. 15, som herom anfører tvende af den samtidige Thord Kolbeinssøns Vers. Det
ene Slag, siges der her, stod vestenfor London, det andet paa Ringmarahede (ved Ipswich). Olaf d. heil.
Saga, Cap. 40, har Uret, hvor den siger at Erik fældte Ulfkell i hiint første Slag; han faldt, som Chron. Sax.
beretter, ved Assandun, og Thord Skald siger kim at Ulfkell fik frygtelige Hug af Thingmændene, men
dette, som saa mange Skalde-Udtryk, er misforstaaet af Olaf d. heil. Sagas Nedskriver; Knytlinga
derimod siger kun at Ulfkell flygtede. At Erik gjorde dette Strejftog, bekræftes i Encomium Emmæ: «Erie
quidam, dux et princeps provinciæ, quæ Nordwega dicitur, accepta licentia, cum suis est egressus, et
partern terræ aggressus, spolia diripuit, vicos invadendo destruxit, occurrentes sibi hostes domuit, et multos
ex eis captivavit, tandemque victoriosus ad suos cum spoliis rediit».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/4/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free