Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
ERIK JARL
Erik Jarl var ved sin Død 60 Aar gammel1. Overalt, hvor han omtales, roses
han som en dygtig Kriger og hæderlig Kæmpe. At han i en ualmindelig Grad
udmerkede sig ved Ridderlighed og Ædelsind, have vi i det Foregaaende ved mange
Lejligheder erfaret. Det var maaske just dette Ædelsind, der skilte ham ved Riget,
idet han deels, som vi have seet, skal have søgt at undgaa at komme i Strid med
sin Broder Svein, deels maaske og i den senere Tid ansaa sig bunden ved den Ed,
hans Søn Haakon havde maattet sværge Olaf Haraldsson, ikke at gjøre ham
Herredømmet i Norge stridigt. Det er formodentlig ogsaa denne til hine urolige
Tider lidet passende Godmodighed og Eftergivenhed, som gav hans Regjering
hiint umiskjendelige Præg af Svaghed, hvorom vi ovenfor have talt. Men maa
man end af den Grund kalde ham en daarlig Statsmand, staar han dog just
derfor paa den anden Side langt højere som Menneske.
Erik Jarls fornemste Skalde, og de, til hvis Kvad de gamle Sagaskrivere
fornemmelig have holdt sig ved at omtale hans Bedrifter, vare Eyjulf Dada-Skald,
der synes nærmest at have besunget hans tidligere Bedrifter indtil Svoldrslaget i
en Draapa, kaldet Banda-Draapa2, og Thord Kolbeinssøn fra Hitarnes paa Island,
der besang hans senere Bedrifter, og maaske endog digtede tvende Draaper om
ham, en ved Navn Belgskagadraapa, som han kvad under et Ophold hos Erik,
en anden ved Navn Eriksdraapa, der synes at være digtet til Jarlens Ære efter
hans Død3.
heder det, at Knut, opbragt paa Thorkell formedelst dennes onde og troløse Handlinger, forjog ham til
Danmark med 6 Skibe, hvor alle Høvdingerne frygtede, at han skulde vække Uroligheder, og hvor han
efter megen omflakken tilsidst blev dræbt af Folket. Det bekræftes af Villjam af Malmsbury, S. 72, og
Matthæus af Westminster, S. 404. De to sidste nævne og at Erik ved denne Lejlighed blev forviist, hvilket
dog modsiges af Diplomerne; imidlertid antydes maaske herved, at Erik deel te Skjebne med Thorkell.
1 Se ovenfor B. III. S. 55, 374.
2 Om Eyjulf Dadaskald tales der for øvrigt ikke synderligt i Oldskrifterne; Stykker af hans Kvad
anføres i Skalda blandt de øvrige Citater af anseede Digtere. Muligt, at han enten var beslægtet med, eller
havde digtet et Hæderskvad til en Dade Skald, Syskendebarn til Thorfinn Karlsevne, der omtales i Landn.
III. 10. Hans Kvad om Erik kaldes Bandadraapa, enten fordi Talemaaden at mun banda (efter Gudernes
Ønske) forekommer i en Art af Omkvæd, eller fordi dette Omkvæd selv, bestaaende af fem Linjer,
gjentagne hist og her i det hele Kvad, ligesom sammenbinder dettes Dele. De første Vers af Bandadraapa, der
anføres (Snorre, Olaf Tr. S. Cap. 20, Fagrsk., Cap. 65), handler om Tidende-Skoftes Drab; de sidste (Snorre,
Cap. 96, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 223, jvfr. Fagrsk., Cap. 69) om Erik Jarls Vikingetog før Slaget ved Svoldr.
Da ingen Vers af hans Kvad anføres til Bestyrkelse for Beretningerne om Svoldrslaget, synes det, som om
Kvadet maa være digtet umiddelbar før dette, eller i alle Fald saa snart efter, at Skalden endnu ej har
erfaret de nærmere Omstændigheder derved. I Omkvædet forekommer: «Jarlen drager Landet under sig
efter Gudernes Ønske, . . og raader siden over Landet, bevaret af Guderne»; dette vidner om at i det mindste
Skalden da var Hedning, og Jarlen vistnok ligesaa. Forudsat at her ved «Landet» forstaaes Norge,
henvises vi altsaa til Tiden umiddelbart efter Slaget, og Eyjulf bliver følgelig et samtidigt Vidne, hvis Beretning
er af megen Vegt.
3 Thord Kolbeinssøn var en Søn af Kolbein Klakhøvde fra Atleøen i Søndfjord, der kjøbte sig Land
paa Hitarnes; han var en meget anseet Skald, der nød stor Anseelse hos udenlandske Høvdinger for sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
